sponsoreret indhold
Præsenteret af Eva Trio
SPONSORERET indhold

Du kender ham ikke, men han har været en del af hele dit liv

Det er svært helt at forstå, hvilken betydning Ole Palsby faktisk var for dansk køkkendesign.Vi kigger på designeren, der designede Danmarks mest populære grydeserie og hvis tegninger har inspireret Legio Nova - 2015-versionen af hans køkkenklassiker.

Af: Kasper Louis Hornbeck
29. nov. 2015 | Bolig

Du kender godt Ole Palsby!

Ok, måske kender du ham ikke af navn, men du har med sikkerhed stiftet bekendtskab med den danske designer mange gange i dit liv. Med stor sandsynlighed gør du det fortsat – dagligt endda!

Ole Palsby (1935 – 2010) står i dag som den mest succesfulde og folkelige danske køkkendesignere til dato. Spørger man eksperterne, hører Ole Palsby da også til den absolutte superliga inden for design.

I et interview med Berlingske Tidende satte Mike Sheridan, arkitekt og én af verdens førende eksperter i dansk design, Ole Palsby i samme liga med danske designerlegender som Kay Bojesen og Poul Henningsen.

Fra København til MoMA i New York
I 1977 var Ole Palsby designeren bag i Eva Trio-grydeserien. Traditionelt set havde køkkengrej været designet i et enkelt materiale, men med Ole Palsbys Eva Trio-grydeserie var det en erkendelse af, at ingen materialer er egnet til alt slags madlavning. Grydeserien var et minimalistisk køkkendesign i tre forskellige materialer, der opvejede hinandens fordele og ulemper, og dét skulle vise sig at blive en bragende dansk succes – både for Ole Palsby, Eva Trio og køkkenforbrugere verden over.

Designeren nåede i sin karriere at designe køkkentøj for nogle af de største producenter i verden, og han kunne inden sin død bryste sig af at have skabt verdens mest solgte termokandedesign, nemlig den kugleformede termokande.

Da han designede det succesfulde Legio-stel for Eva Trio i 1980'erne var det samme designmæssige præmis, der lå bag; en forening af funktionalitet og tidløst design.

Sammen med grydeserien cementerede Legio-stellet Ole Palsbys plads i dansk og internationalt design. Især var japanerne begejstret for danskerens simple design, ligesom hans køkkenserie også vandt plads på The Museum Of Modern Art (MoMA) i New York.

En klassiker er blevet opdateret
Ole Palsbys arbejde med Eva Trio synes at understrege ét af de gennemgående mantraer bag i Ole Palsbys design; tidløst og til at betale. Måske derfor er Eva Trio-serien i dag gået hen og blevet et dansk hverdagsprodukt, der gør det svært helt at begribe, hvor radikal et nybrud Eva Trio-serien faktisk var for dansk køkkendesign.

I år lanceres Legio Nova, efterfølgeren til den klassiske Legio-serie fra 1977.


Legio Nova, kande, smørboks, termokop, frokosttallerken

Ole Palsby-kenderne vil især kunne genkende designeren i Legio Nova-seriens kander. Men inspirationen er også hentet fra finere nordisk madkunst anno 2015, hvor simpliciteten og maden er i centrum. Det understreges bl.a. gennem den elegante rille i midten af Legio Nova-seriens middagstallerkner, der er til for at fremhæve anretningen.


Legio Nova, frokosttallerken, kagetallerken, termokopper

Ole Palsby gik måske bort i 2010, men med Eva Trio og Legio Nova er hans tilstedeværelse sikret i vores alle sammens liv og køkkener mange år frem endnu.