Sort silhuetklip Jørgen Klubien
SPONSORERET indhold

Ældgammel tradition vender tilbage til Tivoli: Disney-kunstner åbner ny pop-up shop

Disney-tegner Jørgen Klubien, der også er kendt som forsanger i Danseorkesteret, skal han genindføre en ældgammel tradition til Tivoli. Den 7. juni åbner han ny pop-up shop i den gamle have.

Af: Amalie Louise Bernitt Foto: Jørgen Klubien / Tivoli
03. jun. 2019 | Bolig | ALT.dk

Silhuetter af Donald Trump, H.C. Andersen og Karl Lagerfeldt.

Disney-tegner og forsanger i Danseorkesteret, Jørgen Klubien, har øvet sig, inden han den 7. juni slår dørene op for en ny pop-up-shop i Tivoli, der skal sætte en ældgammel tradition tilbage på programmet:

Sorte silhuetklip.

Det bliver kunstneren selv, der skal sidde og klippe papirsilhuetter i den lille butik, som får adresse i Smøgen. Og det er ikke helt uden nerver, at Jørgen Klubien ser frem til åbningen.

– Jeg glæder mig rigtigt meget, men jeg har da også sommerfugle i maven omkring at skulle have rigtige kunder i butikken, som betaler penge, og som jeg skal forsøge at gøre tilfredse, lyder det i en pressemeddelelse fra Disney-tegneren.

Jørgen_Klubien.jpg
Jørgen Klubien. Foto: Luise Balle / TIVOLI

Fra Tivoli til Walt Disney og tilbage igen

Siden 1978 har Jørgen Klubien boet i USA, hvor han blandt andet har arbejdet på en række store Disney-film som blandt andre ”Løvernes Konge”, ”Pocahontas” og ”Toy Story 2”.

Og det er også herfra, hans interesse i silhuetklip skal findes.

– Jeg har en god ven i USA, der også gør det her med at klippe papirsilhuetter, og det er faktisk en gammel Tivoli-tradition, som Walt Disney efterfølgende har bragt til Disneyland, fortæller Jørgen Klubien, som de fleste danskere nok bedst kender fra Danseorkesterets store hits som blandt andre ”Kom tilbage nu” og ”Regndans”.

I fremtiden kommer kunstneren med den ikoniske cowboyhat til at dele sin tid mellem København og USA, men vil du gerne være sikker på at møde ham, skal du lægge vejen forbi Tivoli over de næste tre måneder, hvor Jørgen Klubien står klar til at klippe papirsilhuetter af havens gæster i forbindelse med åbningen af sin butik.

Du kan få et fint silhuetklip til 100 kroner, og er du på jagt efter mere end et enkelt klip, koster de næste i gruppen blot 50 kroner stykket. Det vil altså sige, at en familie på fire kan få tegnet en silhuet hver til 250 kr.

Jørgen Klubiens pop-up shop åbner den 7. juni klokken 13 i Smøgen i Tivoli.

Anbefalet til dig