"Jeg bruger meget gerne farver, men holder mig helst inden for én farveskala for at få den ro, jeg ønsker"

Jeg ommøblerer egentlig så lidt som muligt. Når tingene har fundet sin plads, holder jeg af det, som det er. Jeg skifter heller ikke sofapuderne ud, før de trænger. Jeg har dem, til de går i stykker, fortæller Kristine Aassved Storeide, der arbejder som indretningsarkitekt.

En stor del af hendes hverdag går med at tænke på eller arbejde med interiør. På jobbet sker der meget rent visuelt, og derfor har hun behov for at falde helt til ro derhjemme. Det er dog ikke ensbetydende med, at hun ikke går og pusler eller fikser ting i huset. Når hun gør noget, skal det være langtidsholdbart. Sammen med manden Einar købte hun tyrolerhuset på Fetsund i norske Akershus lidt uden for Oslo i 2011. Der var en del at tage fat på både inde og ude. Væggene blev helspartlet og malet, taget blev malet, gulvene blev slebet og lakeret, køkkenet blev skiftet, og udenfor blev der fjernet en masse jord og nogle store træer, som tog udsigten.

De gjorde det meste af arbejdet selv med god hjælp fra familien, og Kristine blev efterhånden ekspert i fuldspartling af vægge. Hun var gravid med sønnen Birk, da de blev pudset op, og Bastian var kun et år. Under spartlingen sov de hos Kristines mor, og dagene blev lange, først med arbejde og derefter spartling om aftenen. Kun fire dage efter, de var flyttet ind, blev Birk født.

– Det var en meget opslidende proces, og det er ikke noget, jeg vil gøre om igen. Heldigvis tænkte vi os godt om og tog nogle velovervejede valg, som vi kan leve med længe. Vi er stolte af det, vi har nået at få gjort.

Både Kristine og Einar er æstetisk anlagt, og de diskuterer sig altid frem til løsninger i huset. De gør alt i fællesskab og er for det meste enige, men i den sidste tid har navnlig én ting været årsag til diskussion:

– Vi er lidt uenige om et foto af Håkan Hellström, som Einar gerne vil have på kontoret. Selv er jeg ikke så begejstret, siger Kristine med et smil.