Pak julegaverne ind i stærke farver fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Pak julegaverne ind i stærke farver

Hvad med at gøre dine julegaver til en farveglad, lidt mexicansk oplevelse? Lad dig inspirere af pakkerne her. Hemmeligheden er først og fremmest, at du vælger et markant, ensfarvet papir og pakker gaverne ind. Og så begynder du at lege – med bånd, papir

Af: Pia Buusman Foto: Jes Buusman
24. nov. 2014 | Bolig | Hjemmet

Julegaveindpakning

 

Hemmeligheden er først og fremmest, at du vælger et markant, ensfarvet papir og pakker gaverne ind. Og så begynder du at lege – med bånd, papir og saks.

Pakke i orange med kræmmerhus

Du skal bruge

• Orange indpakningspapir
• Tape
• Forskellige farver garn
• Sødt sløjfebånd
• Et stykke karton
• Takkesaks
• Hvid hobbylim

Sådan gør du

Pak pakken ind og tape den fast på bagsiden. Vikle forskellige garner rundt om pakken, afslut med en knude. Klip en trekant ud efter skabelonen i kartonet med takkesaksen. Kom lim i kanterne på kræmmerhuset på bagsidens kanter, læg det så på pakken og på den måde at kræmmerhuset buer opefter. Lim et sløjfebånd ind i kræmmerhuset , før sløjfebåndet om på bagsiden af pakken og lim det fast. Bind en lille sløjfe og lim den på kanten af kræmmerhuset.

► Læs også: Flot indpakning til julegaverne på Altfordamerne.dk

Pakke med sølvguirlande

Du skal bruge

Grønt og pink indpakningspapir
Tape
Et lille stykke karton
Pailletbånd
Sølvguirlande
Hvid hobbylim

Sådan gør du

Pak pakken ind i det pink papir. Tape det sammen på bagsiden. Klip så et stykke grønt papir der kan nå rundt om pakken og 8 cm mindre fra siderne. Læg det rundt om pakken og tape det sammen på bagsiden. Læg sølvguirlanden i kanterne af det grønne papir tape det sammen på bagsiden. Tegn et stort bogstav på bagsiden af det lille stykke karton, klip det ud og lim det på pakken. Bind en sløjfe i pailletbåndet og lim den på bogstavet.

► Læs også: 10 julegaver du selv kan lave på Boligliv.dk

Pakke med hjerte med engel

Du skal bruge

Lilla gavepapir
Tape
Et bredt prikket stykke sløjfebånd
Smalt grønt blondebånd
Lyserødt karton
Engle glansbillede
Hvid hobbylim

Sådan gør du

Pak pakken ind og tape den sammen på bagsiden. Bind det prikket bånd om pakken og afslut med en stor sløjfe. Før det grønne bånd rundt om pakken og tape det sammen på bagsiden. Klip et hjerte ud efter skabelonen, kom lim i kanten af hjertet hele vejen rundt, lim et stykke grønt bånd på. Lim et glansbillede i midten af hjertet. Lim hjertet i midten af den store sløjfe.

Pink pakke med quilt

Du skal bruge

Pink indpakningspapir
Tape
Karton i forskellige farver
En quiltnål
Bølgesaks
Et lille stykke lila karton
Pailletbånd
Et glansbillede med rosenmotiv
Hvid hobbylim

Sådan gør du

Pak pakken ind og tape det sammen på bagsiden. Klip to strimler papir på en ca. Brede på 5 cm og en længde der kan nå rundt om pakken. Kom lim på bagsiden af strimlerne og lim dem rundt om pakken i hver side. Klip så strimler på 1,5 cm i bredden og i forskellige længder. Tag en strimmel og læg den ind i quiltnålen sno den så rundt så der dannes snirkler. På pakken hvor quiltnålen ligger er mange anvisninger på forskellige former du kan lave. Når du har lavet forskellige de forskellige farver kommer du lim i kanten og limer den på pakken. Tegn en cirkel på det lila karton, brug et drikkeglas at tegne efter, klip det ud. Kom lim i kanten af cirklen og lim et pailletbånd rundt om. Lim glansbilledet i midten af cirklen, lim den på pakken.

Pakke i gul med bogstaver

Du skal bruge

Grønt gavepapir
Tape
Hvid prikket karton
Glansbilleder med rosenmotiv
Sløjfebånd
Hvid hobbylim
Stencil med bogstaver
Rød hobbylak
Lille pensel

Sådan gør du

Pak pakken ind og tape den ind på bagsiden. Lim et sløjfebånd hen over pakken, lim den om på bagsiden af pakken. Tegn 3 cirkler efter et drikkeglas på bagsiden af kartonet, klip dem ud og lim rosen glansbillede i midten af hver cirkel. Bind 3 knuder i sløjfebånd og lim dem på cirklerne foroven. Lim cirklerne på båndet på pakken. Læg så stencilen på pakken, dyp penslen i den røde maling, dup forsigtigt i hvert bogstav til du har skrevet christmas.

Pakke i grøn med stjerner

Du skal bruge

Grønt gavepapir
Tape
Sødt sløjfebånd
Et lille stykke karton
Et stykke prikket karton
Bølgesaks
2 røde perler
Hvid hobbylim

Sådan gør du

Pak pakken ind og tape den sammen på bagsiden. Bind et sløjfebånd om pakken og afslut med en sløjfe midt på pakken. Klip et stykke prikket rektangulært karton i det prikket karton med bølgesaksen, klip et stykke grønt karton der er 1 cm mindre end det prikket, lim dem sammen og lim dem nedenfor sløjfebåndet. Klip så 12 blade ud efter skabelonen i det prikket karton, fold hvert stykke karton sammen på den lange led med forsiden udad, fold så bladet dobbelt. Nu skal du samle bladene til en stjerne, kom lim på siden af det halve blad, læg så et nyt blad ned i limen, kom så lim på det nye blads side og læg et nyt blad til. Fortsæt på denne måde til du har seks blade og der dannes en stjerne. Lim stjernen på båndet og lim en perle i midten.

Pakke med juletræ

Du skal bruge

Blåt gavepapir
Tape
Sløjfebånd
Grønt pink og lyserødt filt
Hvid hobbylim

Sådan gør du

Pak pakken ind og tape den fast på bagsiden. Klip et juletræ ud efter skabelonen, kom lim på bagsiden at træet og lim det på pakken. Klip små cirkler i det pink og lyserøde filt, lim dem rundt på træet. Bind et sløjfebånd om pakken foroven.