Tillykke til 7'eren
SPONSORERET indhold

Tillykke til 7'eren

Arne Jacobsens '7’eren' er et flagskib i dansk designhistorie og har igennem tiden slået samtlige salgsrekorder. I år fejrer stolen 60 års jubilæum og det fejres med to særudgaver.

Foto: Fritz Hansen
05. jan. 2015 | Bolig | Eurowoman

Arne Jacobsen har mere end nogen anden designer været pioneren bag nordisk enkelhed. Og det er bl.a. stolen 7’eren, som har givet Arne Jacobsen en fremtrædende plads i designhistorien. Flere end seks millioner eksemplarer af den firbenede stabelstol har indtil videre fundet vej ud på danske og internationale gulve.

- 7’eren er indbegrebet af en klassiker, som mange af os er vokset op med, og den bliver ved med at holde, siger chefredaktør Mette Barfoed.

I år fejrer stolen 60-årsjubilæum, og Fritz Hansen markerer anledningen ved at producere to særudgaver af stolen, som kun kan købes i 2015. En maskulin udgave med en mørkeblå, lakeret skal og pulverlakerede, matpolerede ben. Og en feminin udgave i en sart lyserød lakering med 24 karats guldbelagte ben, fra 4.500 kr.

Stolen blev oprindeligt skabt i 1955, som en videreudvikling af den trebenede Myren, som var designet og udviklet til Novo Nordisks kantine tilbage i 1952. 

7’eren var på samme måde tænkt som et praktisk, let og billigt hverdagsmøbel – lavet i presset krydsfiner efter en teknik, som Eames-brødrene nogle år tidligere havde skabt.

Den klassiske stol har i dag slået sig fast som et møbel i verdensklasse og har blandt andet en permanent plads på The Museum of Modern Art i New York.