Billede 1 - Premiere på 'A Beautiful Life' Christopher og Cecilie Haugaard
Premiere på "A Beautiful Life" Christopher og Cecilie Haugaard

Christopher og Cillemouse i ny dokumentar: Skændes så det brager

Bag kulissen af succes og glamour gemmer sig rå optagelser af parforholdets prøvelser, som seeren kan opleve, når Christopher og Cecilie blottet åbner døren til deres virkelige liv i "A Beautiful Real Life".

Billede 2 - logo herognu HER&NU HN

Sidste år kunne Christopher Nissen og Cecilie Haugaard, også kendt som Cillemouse, afsløre, at de har en Netflix-dokumentarfilm på vej, og nu løfter Christopher sløret for endnu flere detaljer.

I 2023 fik Christopher sin hovedrolledebut i Netflix-filmen "A Beautiful Life", hvor han spiller en melankolsk fisker, der er et rent sangtalent. Den nye dokumentarfilm kommer derfor til at få titlen "A Beautiful Real Life", hvor seerne får et unik og råt indblik i Christopher og Cillemouses liv. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Netflix har fulgt familien Haugaard Nissen i tre år og har indkapslet både Christophers filmdebut og hans verdensturné. 

- Der er en hel barnlig glæde, da min manager ringer til mig og siger, at "A Beautiful Life" er gået nummer ét i hele verden, og vi skal ændre planerne, og du skal på World Tour, fortæller Christopher og tilføjer:

- Jeg sidder med en lille bitte baby på det tidspunk og giver hende mælk, og hun ligger helt mælkekold, og jeg kigger på hende og tænker, vi ses om ni måneder.

Nu afslører Christopher i Anders Breinholts radioprogram "Det Dér" på P4 nye detaljer om deres kommende familiefilm, som Anders Breinholt mener bliver "The Kardashians"-style.

- Jeg føler jo ikke, det er "The Kardashians", men det er ikke reality, så meget som det er en dokumentarfilm, det er jo for det første ikke episoder, men det er meget tæt på, forklarer Christopher. 

Det bliver en film på 90 minutter, som få premiere på Netflix til september 2025, og Christopher frygter lidt, at seerne skal se, parrets skænderier. 

- Der er nogle skænderier mellem mig og Cille, hvor jeg tænker, det kommer meget tæt på. Det er super relatable, og hun laver nogle sindssygt stærke pointer, og det er også det, der irriterer mig ad helvede til, satan hvor er hun velformuleret der i det moment, den vinder hun desværre 1-0, griner Christopher.

Christopher har fået lov til at få et lille indblik i det færdige materiale, og det er med en ambivalent følelse, han sidder tilbage med. 

- Jeg har lige set noget af det for første gang, og det er jo så absurd underligt, at der er nogle, der stiller et spejl op foran ens liv på den måde, fortæller han og fortsætter:

- Det er en fed rejse, jeg har været på, og når man får det lidt på afstand, som jeg har fået det her det sidste halve år og så sidde at se det nu er jo "wow". Jeg kan godt forstå, jeg stod og kiggede ned i afgrunden på et tidspunk og var forvirret - og hvad er egentlig meningen med det hele, hvad skal jeg, for der er satme knald på, afslutter Christopher.