Grundlovsdag 1985 vandt Danmark 4-2 over Sovjetunionen i VM-kvalifikationskampen spillet i Idrætsparken. Bagerst fra venstre mod højre: Ole Qvist, Søren Lerby, Michael Laudrup, Søren Busk og Frank Arnesen. Sidende fra venstre mod højre: Preben Elkjær, Jens Jørn Bertelsen, Ivan Nielsen, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Jesper Olsen. (Jens Dresling/POLFOTO/arkiv)Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Da Danmark bankede Sovjet: Vi flåede bjørnen
I dag, Grundlovsdag, er det 40 år siden, Danmark vandt 4-2 over Sovjet i den bedste fodboldlandskamp i mands minde.
Det var 5. juni 1985, og det var Grundlovsdag, hvor mange danskere holdt helt eller delvist fri. Men inde i Københavns Idrætspark kom en flok danske fodboldspillere den eftermiddag på overarbejde mod en af verdens bedste fodboldnationer. Træner Sepp Pionteks udvalgte skulle møde Sovjet i kvalifikation til VM i Mexico i 1986.
Den danske landsholdstrup var den mest talentfulde nogensinde, og under EM i 1984 i Frankrig havde spillerne bevist, at de kunne være med på det højeste niveau.
Det havde skabt en tro på, at vi kunne drille Sovjet, som Danmark aldrig havde besejret. Siden 1956 var det blevet til syv nederlag på stribe og en målscore på 5-26, og alligevel lovede formiddagsaviserne sejr med slagkraftige udsagn som ”VI FLÅR DEN RUSSISKE BJØRN”.
Den faste kommentator på herrernes fodboldlandskampe, Svend Gehrs, lød da også optimistisk, da han tog imod tv-seerne:
”Ja, velkommen til en herlig sommer- og Grundlovs-eftermiddag her i Københavns Idrætspark. Jeg tror egentlig aldrig, denne bane i sin snart 75-årige historie har været så lækker og så indbydende, som den er i dag.”
Solen bankede ned over græstæppet, da spillerne kom på banen, og publikum var i festhumør. Stemningen stod i skarp kontrast til Heysel-katastrofen ugen forinden, hvor 39 italienske fodboldfans mistede livet under sammenstød mellem tilhængere af Juventus og Liverpool umiddelbart før Europa Cup-finalen for mesterhold.
45.700 mennesker havde fået billetter til Danmarks kamp mod Sovjet. Alle andre måtte se kampen på DR, som var den eneste danske tv-kanal dengang.
Svend Gehrs havde i kommentatorboksen assistance af den tidligere landsholdsspiller Tommy Troelsen, som med jævne mellemrum kom med en taktisk analyse af det, der foregik på banen.
Svend Gehrs med Preben Elkjær i 1998. De spillede på hver sin måde en stor rolle, da Danmark bankede Sovjet.Foto: Michael Stub
Kort før kampstart blev de to holdopstillinger offentliggjort, og i udeholdets omklædningsrum var der lettelse over at se, at Preben Larsen ikke var med i den danske startopstilling. Ude i Europa var Preben Elkjær kendt som Preben Larsen – og der stod ikke Larsen noget sted i den danske holdopstilling.
Men Elkjær var i den grad med, og der skulle kun gå 16 minutter, før de sovjetiske spillere for alvor blev klar over det. Danmark kom i angreb, og via en retur fra en sovjetisk fod fik den danske angriber bolden med sig ind i straffesparksfeltet. Her lurede Svend Gehrs, hvad der ville ske:
Hverken Elkjær eller tilskuere og seere nåede at få armene ned, før Verona-stjernen slog til igen. Denne gang var målet kontroversielt, for sekunder forinden løb Danmarks målmand, Ole Qvist, ud af målfeltet og stoppede en bold med hænderne. I dag ville det udløse rødt kort – især efter et VAR-tjek – men dengang i 1985 var VAR ikke opfundet, og kampens dommer, østrigeren Horst Brummeier, så ingenting.
Danmark slog kontra, og bolden havnede hos Elkjær, som spurtede sig fri til venstre for Sovjets mål. Med et fladt spark under målmanden bragte han Danmark foran 2-0 i det 19. minut, og Svend Gehrs udbrød:
”En fuldstændig vanvittig vinkel at skyde fra, den der!”
Preben Elkjær vifter med to fingre. Og han scorede to mål den eftermiddag i Københavns Idrætspark.Foto: Bob Thomas
To mål af Laudrup
En intens første halvleg sluttede med en dansk 2-1-føring. Men hvis man troede, at tempoet ville dæmpe sig i anden halvleg, tog man fejl. Om det var magi eller tilfældigt, kan kun fodboldguderne vide, for historien fra første halvleg gentog sig. Danmark scorede igen i det 16. og 19. minut – men nu hed målscoreren Michael Laudrup.
Michael Laudrup fyldte 21 år 10 dage efter den legendariske landsholdssejr.Foto: Peter Robinson
Da han bragte Danmark foran 3-1, måtte Svend Gehrs lige understrege, hvor ungt supertalentet var.
”Jamen, Michael Laudrup, han er altså ikke mere end 20 år. Han optræder som en gammel, garvet landsholdskæmpe.”
Annonse
Grundlovsdag 1985, Danmark slår Sovjetunionen 4-2 og kvalificerer sig til VM. Måltavlen siger 4-1.Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix
Tre minutter senere scorede Laudrup til 4-1, og tilskuerne troede nok, at nu var sejren hjemme. De brød ud i en af Danmarks nationalfoldboldsange, ”Vi sejled’ op ad åen, vi sejled’ nedad igen. Det var vel nok en dejlig sang, den må vi ha’ endnu en gang…”
”Ja, det er en dejlig sang, og det er en dejlig dag,” konstaterede Svend Gehrs.
Sangen blev brat afbrudt af en reducering, og herfra lagde Sovjet et voldsomt pres på det danske forsvar. Pludselig syntes den sikre danske sejr ikke spor sikker.
Men Danmark holdt stand, og Horst Brummeier fløjtede kampen af. Den måske bedste danske foldboldlandskamp var forbi, og Svend Gehrs kunne runde en medrivende Grundlovs-eftermiddag af med ordene:
”Jamen, de bli’r ved, disse rød-hvide, både på tilskuerpladserne og nede på banen. Skaber det ene historiske øjeblik efter det andet.”
