Person i sort Adidas-træningsdragt står på rød løber foran mørk pressevæg med logoer.
Sissal på den røde løber før Dansk Melodi Grand Prix 2026

Sissal er tilbage i Melodi Grand Prix: Støttet af sin kæreste og døtre

Den færøerske sangerinde får masser af kærlighed fra tilskuerrækkerne.

logo herognu HER&NU HN

For andet år i træk kan danskernes øregange nyde godt af Sissals smukke stemme på den store Grand Prix-scene, når musikshowet løber af stablen i Frederikshavn lørdag aften.

Og blandt de tusindvis af klappende hænder er der en del sæt, der tilhører Sissals venner og familie – og flere af dem er taget den lange vej fra Fæøerne, hvor Sissal er fra.

Artiklen fortsætter under videoen...

Også Sissals to døtre, Mikkalina og Sofia, er med for at overvære hendes store comeback, og de nyder, at mor er med igen i år, efter hun vandt i 2025.

– Det synes, det er virkelig fedt. Det er også vigtigt, at de har noget at forholde sig til, når de ser mor på scenen. Jeg er meget ude at rejse og arbejde, og det hjælper, at de ser, hvad det indebærer, når jeg siger, jeg skal ud at synge, fortalte Sissal til HER&NU, da vi mødte hende på den røde løber kort før showet.

Den store flok, der bakker op om Sissal og hendes sang "Infinity", var også med til at fejre hende, da hun fyldte 31 år fredag.

– Det var så hyggeligt. Det var virkelig dejligt at se alle mine venner og familie. Jeg var ude at spise med dem, fortalte hun.

Støttet af kæresten

Sissal kunne også for nyligt fortælle, at hun har fået sig en ny kæreste. Hun er dog noget hemmelighedsfuld omkring den heldige fyr, som ønsker at holde sig i skyggen.

Dog er han dog alligevel trådt et lille skridt ind i Sissals rampelys, da også han befinder blandt de glitterklædte gæster til Melodi Grand Prix lørdag aften.

– Han er her. Han gemmer sig, sagde Sissal og tilføjede, at han har været en god støtte i hele processen.

Som bekendt markerer lørdag også den famøse valentinsdag, men det er ikke en højtid, Sissal gør sig i.

– Vi har været herude hele dagen. Jeg har aldrig fejret valentinsdag. Det siger mig ikke noget. Giv mig nogle gode gestusser alle andre dage om året. Det er jeg tilfreds med, lød det fra en smilende sangerinde.

Sådan så det ud, efter Sissal vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2025
Sådan så det ud, efter Sissal vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2025