Mand i lys trøje i sminkerum med indsat portrætbillede af anden mand

Esben Pretzmann om Simon Kvamm: "Vi er færdige med at arbejde sammen"

Esben Pretzmann fortæller, hvorfor "Drengene fra Angora" aldrig kommer til at vende tilbage.

logo herognu HER&NU HN

Det er nu 22 år siden, at satiregruppen "Drengene fra Angora", der bestod af Esben Pretzmann, Simon Kvamm og Rune Tolsgaard, tog landet med storm og skabte en referenceramme, som mange stadig bruger i dag.

I programmerne "Drengene fra Angora" og senere "Angora By Night" havde komiker og billedkunstner Esben Pretzmann succes med karakterer som sprinteren Bobby Olsen, gyserfortælleren Jan Krabbe og den nordjyske pianist Henrik Solgaard.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men selvom mange måske drømmer om, at Team Easy On tog en tur på landevejen igen og de tre drenge fra Angora vendte tilbage, så skal man nok ikke regne med det.

Det sætter Esben Pretzmann ord på i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor han fortæller, at han ikke savner at lave satireprogrammet.

– Jeg ved godt, det er det, folk tit associerer mig med, men for mig ligger det mange år tilbage i tiden. Jeg har en kæmpe kærlighed til de karakterer, jeg har spillet, og jeg har også hevet dem frem i ny og næ, men jeg har prøvet ikke at gøre det ret meget, fortæller han og slår fast, at han ikke ville sige ja, hvis "Drengene fra Angora" pludselig kom på tegnebrættet igen.

– Jeg tror det ikke. I hvert fald ikke i den gruppe der. Vi er færdige med at arbejde sammen, så det ser jeg ikke ske.

Hvorfor er I færdige?

– Det gør vi bare ikke længere.

Er I vokset fra hiandnen?

– Det tror jeg godt, man kan sige. Den lægger ikke op til, at vi skal arbejde sammen mere.

Genforenet med Simon Kvamm

Men selvom komikertrioen fra 00'erne er fortid, så kan Esben dog godt finde på at genoplive de ikoniske karakterer. Det gør han fx i den aktuelle sæson af "LOL: Den der ler sidst".

– Det skal komme fra det rigtige sted. Det skal være fordi, man kan se, der er ny energi i det. Der skal ikke være en følelse af, at man vrider en citron og spiller på noget, der var engang. Det skal lægge til højrebenet og være for sjovt til at lade være, så kunne jeg godt overveje det.

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.

Et godt eksempel på det er, da Henrik Solgaard sagde hej til sin gamle ven Simon Kvamm på scenen i Royal Arena i starten af februar, hvor Kvamm holdt en stor koncert med titlen "Alle sangene - Alle vennerne".

Da Simon ringede og spurgte Esben, om han var klar til genoplive den gamle karakter, tøvede han ikke med at sige ja.

– Både fordi det kunne være sjovt at stå på scenen med Simon igen, fordi vi har haft det sjovt med at lave de der ting sammen, og så var det sjovt at tage røven på folk.

Selvom "Drengene fra Angora" er færdige med at arbejde sammen, så fejler den private relation mellem Simon og Esben ingenting, og Esben vil betegne dem som "gode venner", der ses privat.

– Ikke så tit, for vi har begge mega travlt, og det er begrænset, hvor meget jeg generelt ser sine venner. Nu var der en anledning, og det var fedt at hænge ud og snakke. Det er altid hyggeligt at mødes.

Lyt til "Marcus og Realitypanelet" med Esben Pretzmann og Martin Johannes Larsen, hvor du normalt hører dine podcasts eller herunder.