Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex begge iklædt jakkesæt. Claudia har et lyserødt sæt, mens Pelle har et på i sort.
Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex til Mofibo Awards 2026, Cirkusbygningen

Bor fire på 30 m2: Claudia og Pelle har indset én vigtig ting

Det har været den helt rigtige beslutning for Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard at flytte i noget mindre, fortæller de nu.

logo herognu HER&NU HN

Drømmen om at leve et mere simpelt liv har længe eksisteret for skuespiller Pelle Emil Hebsgaard, 37, og smykkedesigner Claudia Rex, 39.

I lang tid har det dog været for urealistisk og besværligt, når man samtidig har to små børn. Men efter kendisparret tog springet og flyttede i et tinyhouse på bare 30 kvardratmeter, har de lært noget vigtigt. 

Artiklen fortsætter under videoen:

– Vi har fundet ud af, at det er vildt hyggeligt, og man behøver faktisk ikke mere. Den overflod, der er der til daglig, den eksisterer ikke, for der kan ikke komme mere ind. Der kan ikke komme mere legetøj ind, siger parret med et grin. 

Parrets boligsituation er midlertidig, mens maskingården – på Claudia Rex' forældres herregård – bliver lavet om til bolig. 

– Nu tog vi et valg om, at vi skulle flytte på landet og renovere den gamle lade. Inden vi fik børn, har vi altid været fascineret af dem, der bor i tinyhouse og det simple liv. Hvor lidt kan man slippe afsted med at leve med – og stadig have det godt, forklarer Pelle, som bliver suppleret af Claudia: 

– Så fik vi jo børn og så tænkte vi, det kommer aldrig til at ske, for vi skal have børneværelser og alt det her. Men da vi så skulle flytte, så tænkte vi, at det var en oplagt mulighed for at prøve det eventyr midlertidigt. Nu prøver vi det og får udlevet eventyret med det in mente, at vi skal noget andet på et tidspunkt. 

Og det har parret langt fra fortrudt. 

– Det er dejligt, at det er blevet lidt varmere, og der er mere natur, man kan være ude i. Det er helt magisk, vi ser hjorte ude foran. Det er ret fantastisk at bo så tæt på naturen, siger Claudia.