Premiere på musicalen 'Den Eneste Ene'. Joachim Knop
Premiere på musicalen "Den Eneste Ene". Joachim Knop

Joachim Knop i ny rolle: Afløser Morten Messerschmidt

DF-formandens nye bog kan snart lyttes med Joachim Knop som fortæller.

logo herognu HER&NU HN

En velkendt stemme vil kunne høres på Morten Messerschmidt nye bog ”Dansk Forår”, og det er ikke hans egen.

Joachim Knop løftede nemlig sløret for, at han netop er blevet færdig med at indtale bogen, da HER&NU fangede ham til premieren på ”Den eneste ene” i sidste uge.

 Artiklen fortsætter under videoen.

Og det var ikke helt tilfældigt, at forlaget valgte den 54-årige skuespiller til den rolle.

– Forlaget ville have en, der talte lige så pænt dansk som Messerschmidt selv. And that’s me, siger han med et smil.

Morten Messerschmidt havde ikke selv tid til at indtale bogen, og derfor er det Joachim Knop, der har fået den rolle i stedet.

Og selvom bogen handler om Dansk Folkeparti, understreger skuespilleren, at det ikke bliver DF, der får hans stemme til det kommende Folketingsvalg.

– Sådan en kulturidiot som mig stemmer altid Radikale Venstre. De gør noget godt for kulturen og klimaet og alt muligt andet, afslører han.

DF-formanden har endnu ikke hørt resultatet, men Joachim Knop håber på, at han kommer til at kunne lide det.

– Nu er jeg spændt på, hvad han synes om det. Jeg håber da, han kan lide det, fortæller den håbefulde skuespiller.