May Lifschitz med sin far.
May Lifschitz med sin far.

May fandt sin far i "Først til verdens ende": Vi var sindssygt heldige

Det var et mirakel, at May lykkedes med at finde sin far i TV 2-programmet "Først til verdens ende". 

logo herognu HER&NU HN

Skuespiller og tv-personlighed May Lifschitz har rejst igennem Sydamerika med sin forlovede Jens Lund i TV 2-programmet "Først til verdens ende". 

Forinden turen anede parret intet om, hvor i verden de skulle rejse, så May havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun kunne komme til at møde sin far, der bor i Argentina, hvor May også boede de første syv år af sit liv. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Da muligheden bød sig tøvede May og Jens ikke med at tage deres rejsefrie døgn i den by, hvor Mays far i dag bor - vel vidende at der ikke var nogen garanti for, de ville komme til at møde ham. May havde nemlig hverken sin fars nummer eller adresse på sig. 

– Byen er ret lille, og min far har været en ret kendt læge i byen, fordi han havde sin egen kræftklinik og hjalp rigtig mange mennesker. Så jeg tog chancen og spurgte folk på hans alder på gaden. Så vi var sindssygt heldige, at vi fandt adressen, fordi en mand pegede os imod en bygning, som jeg kunne huske, var tæt på hans lejlighed, siger May, der sidste gang besøgte sin fra i forbindelse med DR-optagelserne "Mit Andet Hjemland", som blev optaget i maj måned 2025. 

May havde derfor ikke set sin far i mere end et halvt år, så gensynsglæden var stor. 

– Han flyttede derned i januar sidste år, så det er meget nyt, og jeg er stadig ved at lande i, at min far nu bor så langt væk. Jeg føler mig altid splittet mellem to verdener, uanset hvor jeg er. Så at rejsen også kunne byde på en genforening med mine rødder ved at se min far, gjorde det endnu mere meningsfyldt, siger May og tilføjer:

– At se ham to gange på et år, selvom det har været korte besøg og for rullende kameraer, har været en kæmpe gave. Jeg skal heldigvis se ham allerede til august igen, når han kommer til Jens og mit bryllup. 

Perfekt timing

At May fandt sin far var ikke kun held, det handlede nemlig også om perfekt timing. 

– Var vi kommet frem bare to dage før, så havde vi misset ham, fordi han netop var kommet hjem fra en tur, fortæller May og forklarer, hvad hendes far betyder for hende.

– Han er en stor del af ,hvem jeg er blevet, og jeg elsker ham sindssygt højt, så han betyder virkelig meget for mig. 

Ifølge May gav det et kæmpe energiboost til resten af rejsen, at hun havde set sin far, og så betød det også meget for hende at kunne gøre ham glad. 

– Han blev overrasket, som jeg aldrig har set før, og så rørt! Det betød virkelig meget for ham, at vi havde valgt ruten ud fra at se ham, fortæller May. 

'Først til verdens ende' 2026. May Lifschitz og Jens Lund
"Først til verdens ende" 2026. May Lifschitz og Jens Lund