Stefan Jepsen.
Stefan Jepsen.

Stefan "Stor mand" Jepsen afslører: Flytter sammen med kæresten

Stefan Jepsen rykker sammen med kæresten efter et år i kærlighedens tegn.

logo herognu HER&NU HN

I februar afslørede Stefan Jepsen, kendt fra TV 2-dokumentaren "Stor mand", at han havde været sammen med sin kæreste i over et år.

Nu har parret så taget det næste store skridt i forholdet – noget Stefan selv kunne fortælle til HER&NU.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Hun flytter hjem til mig denne weekend, fortalte han indledningsvist og fortsatte:  

– Vi har begge haft idéen om, at det nærmede sig, men vi ville ikke fremskynde tingene. Det er også vigtigt bare at blive i den her periode, hvor man er nyforelsket, og hvor det hele er nyt og spændende.

– Jeg har hele tiden tænkt, at det ikke skulle gå for hurtigt, da det er min første kæreste og første gang, at jeg skal bo sammen med nogen. Men jeg synes, at tingene er ved at finde et godt leje og falde på plads, hvor vi netop finder ud af at få tingene til at fungere godt. 

Stefan Jepsen fortæller også, at det er dejligt at få et strejf af feminin charme ind i hans lille rækkehus, som han ellers beskriver som praktisk.

– Det er noget, jeg selvfølgelig lige skal vende mig til. Jeg bor måske lidt mere praktisk. Pynteting og sådan noget er blevet noget nyt her i hjemmet, siger han.

Kæresten foretrækker dog at være privat og ønsker ikke at blive vist med hverken ansigt eller navn.

I TV 2-dokumentaren "Stor mand" fulgte seerne Stefan Jepsens rejse mod at vælge livet til. 

På sit højeste vejede Stefan 350 kilo – en vægt, der var tæt på at slå ham ihjel. Siden han begyndte sit vægttab i 2023, har han tabt hele 200 kilo. 

I december 2024 blev han opereret for at få fjernet næsten ni kilo overskydende hud. I januar i år var han under kniven igen, da han fik fjernet et lymfødem fra sit lår.

Efter alle hjælpemidlerne er blevet fjernet, har Stefan fået plads til møbler i sit lille rækkehus.
Stefan "Stor mand" Jepsen.