Stine Lykke
Stine Lykke

Efter lang kamp: "Bachelor"-Stine er gravid

Nu er lykken endelig tilsmilet parret, der har kæmpet for at blive gravide i 3,5 år.

logo herognu HER&NU HN

Det giver pote at blive ved, selvom vejen er hård og alt ser håbløst ud.

Det er i hvert fald tilfældet for Stine Lykke Lorentzen, der efter mange år i fertilitetsbehandling endelig har fået sin største drøm opfyldt.

Artiklen fortsætter under videoen...

- Vi venter et barn. Under mit hjerte slår et helt nyt lille hjerte. Og jeg har aldrig følt mig så lykkelig – og så bekymret – på samme tid, skriver Stine i et opslag på sin Instagram.

Da hun deltog "Bachelor" tilbage i 2021, fandt hun ikke kærligheden, men kort efter dukkede den alligevel op, da hun fandt sammen med fotografen Oliver Kielstrup, der nu skal være faren til hendes barn.

Parret har kæmpet for at blive gravide i 3,5 år, der har budt en del modvind - særligt fra de mennesker, de håbede ville hjælpe dem.

- Vi har været i behandling tre forskellige steder. Jeg har banket i bordet, stillet spørgsmål, sagt højt når noget føltes forkert – og alligevel blev vi afvist igen og igen, når jeg bad om en grundig udredning, skriver Stine og fortsætter:

- Det var først den dag, vi trådte ind på klinikken i Skive, at nogen endelig lyttede. At der blev sat ind – fagligt og menneskeligt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange der stadig sidder fast i systemer, hvor kvinders symptomer bliver overset. Hvor noget kunne være gjort anderledes – hvis bare nogen havde lyttet.

Uoverskuelig proces

Stine har gennem årene delt åbent og ærligt ud på sociale medier om sin svære kamp for at blive mor.

Halvandet år inde i den tunge proces delte en følelsesladet og opgivende Stine sine tanker efter endnu et mislykket forsøg, der havde taget hårdt på hendes krop, og hvor tanken om at give op sad fast i baghovedet.

- Jeg føler, at jeg har ramt en mur, og det er begyndt at sætte sig i min krop. Har ondt i solar plexus og lidt svært ved at trække vejret helt ned i maven. Det plejer ikke at være et godt tegn, når tristhed sætter sig i kroppen. Jeg hænger i og holder ud! Jeg ved, det nok skal blive bedre, og at det nok skal gå over, men når man står midt i det, kan det hele godt være uoverskueligt, skrev hun.

Sidste år fortalte hun om, hvordan hele processen også havde sat parrets forhold under ekstremt pres.

- Frustrationer over uvisheden og “hvorfor bliver det ikke snart os”. Følelser, jeg ikke har følt før og aldrig har lært at sætte ord på. En sorg, som man har tendens til at gå med alene, og gør man det for længe, bliver man bitter. Man kan helt kommer til at glide ud af hænderne på hinanden undervejs. Så nu forstår jeg.

Men trods den uoverskuelige og opslidende proces, holdte parret fast og har nu endelig vundet kampen.

Du kan selv læse Stines opslag herunder: