-
Lå ikke i kortene: Janni og Jeppe tager kæmpe skridt i forholdet
-
Efter strid med Karsten: Janni Ree vender tilbage med ekstra kapitel
-
Janni Ree advarede kæresten fra starten: De har førsteprioriteten
-
Janni i chok: Det værst tænkelige er sket
-
Sådan mødtes Janni og Linse
-
Janni Rees mor i voldsom ulykke: Vi troede, hun ville dø
-
Janni Rees stormfulde tid: Støttet af mor
-
Se billedet: Her er Janni Rees nye bog
-
Janni: Ville have været venner med Karsten
-
Jannis datter om turbulent tid: Har været bekymret
-
Janni Ree er glad efter tabt sag: - Det er en sejr
-
Klager over afgørelsen: Det er dybt latterligt

Taler ud om utroskabsrygter: Vi var ved at drukne
Skandalen om Rebecca Loos rev tæppet væk under Beckham-parret, men trods massiv mediepres og private dæmoner fandt de styrken til at kæmpe for familien – og hinanden. I dag fylder fodboldsspilleren 50 år!
Der er efterhånden ikke et utroskabsrygte om den britiske fodboldspiller David Beckham, der er gået fri fra at lande på verdens forsider. Da David tilbage i 2004 blev beskyldt for at være sin hustru, modedesigneren Victoria Beckham, utro med sin assistent, den dengang 26-årige Rebecca Loos, sprang en gigantisk mediebombe, og splinterne derfra satte sig dybt i Beckhams ægteskab.
Artiklen fortsætter under videoen...

Ifølge Loos fandt affæren sted i 2003, da midtbanespilleren var flyttet til Spanien for at spille for Real Madrid, mens Victoria blev boende i London med parrets to børn. David blev angiveligt spottet med Loos, og hun gik senere til medierne og fortalte sin historie om, hvordan de to havde været sammen flere gange. Hun har indrømmet, at hun afslørede affæren for at hævne sig på David, som hun følte sig dårligt behandlet af. Kort efter stod to andre kvinder frem og påstod, at de også havde haft intime relationer med den tidligere Manchester United-spiller.
David benægtede det hele, og mens han og Victoria holdt sig fra pressen, kom der efterhånden ro på stormvejret i medierne, men undervejs var ægteskabet blevet rystet i sin grundvold af den omfattende turbulens. Det fortalte både David og Victoria om i Netflix-programmet ”Beckham” i 2023, hvor de satte ord på, hvordan spekulationerne påvirkede hele familien, og at presens invasion af deres privatliv var skyld i, at de gennemgik ”den sværeste periode i deres liv”.
– Der var nogle frygtelige historier, som var svære at håndtere. Det var første gang, at Victoria og jeg var sat under den slags pres i vores ægteskab. Det føltes som om, at der konstant var noget nyt at forholde sig til, hver gang vi vågnede om morgenen, og jeg tror, at vi begge dengang følte, at vi ikke bare var ved at miste hinanden, men at vi druknede. Jeg følte mig fysisk syg, hver dag når jeg åbnede øjnene, fortalte David, der dengang havde svært ved at tage på arbejde.
Men uagtet om utroskabsrygterne er sande eller ej, kom parret igennem den mørke tid, og kort efter forøgede de endda familien med to børn til.
– Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan vi kom igennem det. Victoria er alt for mig – at se hende såret var ekstremt svært. Men vi er nogen, der kæmper, og på det tidspunkt måtte vi kæmpe for hinanden og for vores familie. Og det var værd at kæmpe for, fortalte familiefaren.
Artiklen fortsætter under billederne og små tekster rundt om den populære tidligere fodboldsspiller...




Udmattende lidelse
Beckham kæmper en daglig kamp med OCD, som er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger, hvilket han længe har talt åbent om, og det er noget, der rammer hele hytten derhjemme.
– Jeg er meget organiseret – faktisk så meget, at det kan være ret udmattende hver eneste dag. Det irriterer både min kone og mine børn nogle gange. Jeg siger til dem, ”Uden far ville intet være ryddeligt eller organiseret, og I ville glemme alt muligt”, sagde den tidligere landsholdskaptajn i en paneldiskussion sidste måned, mens han i Netflix-dokumentaren fra 2023 også fortalte om, hvordan angstlidelsen kommer til udtryk.
– Når alle er gået i seng, går jeg rundt og sørger for, at der er pænt og ryddeligt overalt. Jeg hader at komme ned om morgenen og se kopper, tallerkener og skåle stå fremme. Jeg klipper stearinvoksen og pudser glasset – den der røg, der sætter sig inde i glasset på et stearinlys, er min kæphest. Jeg ved godt, det er mærkeligt. Jeg gør køkkenet så grundigt rent, at jeg faktisk ikke er sikker på, min kone sætter så meget pris på det, hvis jeg skal være helt ærlig.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.
