Ulver Skuli Abildgaard.
Ulver Skuli Abildgaard.

Nu slapper Ulver af og nyder livet: Nemmere at være bedstefar

Ulver Skuli Abildgaard fylder 70 år og ser tilbage på et liv fyldt med både teater, tv-roller og familieliv. Skuespilleren nyder nu tilværelsen som morfar – men kan stadig ikke sige nej til en god rolle.

logo herognu HER&NU HN

Det var en meget ung Ulver Skuli Abildgaard, som i 1995 spillede far Ulrik i tv-serien ”Hjem til fem”, hvor han og Pia Jondal var et par med deres sammenbragte børn.

30 år og masser af roller i film og tv-serier senere er Ulver blevet morfar Jens i TV 2’s julekalender ”Valdes jul”.

– Ligesom i livet er det meget nemmere at være morfar end at være far. Jeg følte et meget stort ansvar, da vi lavede ”Hjem til fem”. Jeg skulle jo bære den sammen med Pia og få børnene til at fungere.

Artiklen fortsætter under videoen:

Dengang var Ulvers tre børn, Taus, Ulla og Emil, som han har med hustruen, Inger, 13 år, ni og fem år.

– Vi havde en lille Skoda og var lige flyttet her til rækkehuset i Espergærde fra København. Det var hårdt at være skuespiller med tre små børn, så jeg sagde nej til at turnere. Men da jeg kom på Det Kongelige Teater kunne jeg ikke sige nej. Så måtte jeg til Jylland, og dengang var broen der ikke, erindrer Ulver, mens han skærer sin 70-års lagkage for.

– Inger valgte et 8 til 16-arbejde på et magasin, så jeg kunne komme rundt.

Til jul er Ulver igen aktuel i julekalenderen ”Valdes jul 2” som morfaren, Jens.

Som morfar Jens i TV 2-julekalenderen ”Valdes jul – Skovens vogter”.
– For første gang i min over 40 år lange karriere skal jeg bare være mig selv og bare være der.
Som morfar Jens i TV 2-julekalenderen ”Valdes jul – Skovens vogter”. – For første gang i min over 40 år lange karriere skal jeg bare være mig selv og bare være der.

Ulver selv blev morfar første gang for otte år siden.

– Mit første barnebarn er Frank, og siden er der kommet fem til. Min datter er lige flyttet her til området. Hun har tre børn, og min ældste søn, som også har tre børn, bor heroppe, så der er liv og glade dage, når vi er samlet. Min yngste søn er flyttet til USA.

Artiklen fortsætter under billederne:

– Min far mødte min mor, Unnur, som er fra Island. Da han friede første gang, sagde hun nej, og så kom han hjem med denne lavasten i stedet for. Den stod i mit barndomshjem til minde om deres kærlighed. Mit navn Skuli er min islandske families.

Ulver er en rigtig handy-morfar. Han har bygget en hemmelig hule til børnebørnene oppe i et træ. – Jeg elsker at have børnebørnene, og vi har dem fast en dag hver uge.

– Det er skønt at være bedstefar, for jeg har ikke det samme ansvar, som da jeg var far, og jeg er mere sikker på, hvad jeg vil, siger Ulver under de fine tegninger fra børnebørnene.

– Min fødselsdag skal fejres på Læsø, hvor vi har sommerhus og skal tilbringe hele sommeren. Jeg er ikke til den store fejring.

Fri opdragelse

– Der er mange tendenser i børneopdragelse som ung far. Jeg fik selv en meget fri opdragelse, og den har jeg prøvet at give videre til mine egne børn. Nogle vil kalde den ansvarsløs. Men vi sørgede for faste sengetider, siger Ulver grinende.

– Mine egne børn er meget bevidste om, hvad de gerne vil og stiller helt andre krav til deres børn, end vi gjorde. Det har selvfølgelig nogle konsekvenser, men jeg er meget misundelig på deres generation. Jeg rodede meget rundt som ung far og tænkte: ”Hvad skal jeg nu?”

Ulver startede med en elevplads i Daells Varehus, kom derefter på Gutenberghus reklamefilm som altmuligmand og blev siden flyttemand, inden han som 26-årig kom ind på elevskolen på Odense Teater.

Nu slapper Ulver af og nyder livet: Nemmere at være bedstefar

Kan ikke sige nej

Efter roller i store danske produktioner som blandt andet ”Landsbyen”, ”Bryggeren”, ”Badehotellet” og ”Sommerdahl”, masser af teaterroller og en Reumert-nominering for ”Jeppe på bjerget” gik Ulver på  pension for tre år siden.

– Jeg var træt efter at have spillet teater i mange år. Det var et kæmpe slæb at skulle stille op og rejse rundt med, så det var en kæmpe lettelse at gå på pension. Jeg skal ikke bevise noget mere. Nu kan jeg slappe helt af. Men så kom ”Valdes jul 2”, og der er også en ”De forbandede år 3” på vej, som jeg ikke kunne sige nej til, siger han med et smil.

Nu slapper Ulver af og nyder livet: Nemmere at være bedstefar

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Nu slapper Ulver af og nyder livet: Nemmere at være bedstefar