"Sport" 2024, Boxen HerningNatalia Koch RohdeViktor Axelsen
"Sport" 2024, Boxen HerningNatalia Koch RohdeViktor Axelsen

Derfor stopper Viktor Axelsen sin karriere

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen stopper efter lang tids rygproblemer sin internationale karriere.

logo herognu HER&NU HN

Den danske verdensstjerne indenfor badminton Viktor Axelsen har nu annonceret sit internationale karrierestop. Men det er ikke med hans gode vilje, at han stopper, det understreger han overfor TV 2.

Artiklen fortsætter under videoen.

- Min krop har valgt, at jeg skal stoppe min internationale badmintonkarriere. Det, der er det allerhårdeste, er, at jeg har faktisk masser af motivation og lyst og spilleglæde, men på grund af mine rygproblemer så tillader min krop simpelthen ikke, at jeg skal gøre det for at være på det niveau, som det kræves, lyder det fra Viktor Axelsen, som fortsætter:

- Det sværeste er at sige farvel til det hele, men det hårdeste er ikke selv at kunne træffe beslutningen. Det føles uretfærdigt, men mest af alt er det også lidt angstprovokerende, hvad der venter på den anden side. Badminton er jo min identitet, kan man sige.

Allerede sidste år i april blev Viktor Axelsen opereret i ryggen, hvor han fik fjernet en prolaps, der sad og trykkede på nerven. Men han måtte sande, at det var sværere at gøre comeback, end han have håbet, og sidst på året meldte han fra til flere turneringer.

Nu har han så kastet håndklædet i ringen og besluttet, at han ikke kan komme tilbage på topniveau.

Viktor Axelsen fortæller mere om karrierestoppet i den nye TV 2 dokumentar "Verdens bedste Viktor", som kan ses fra i dag på TV 2 play.