-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
Lisbet Dahl er ikke i tvivl: Mor hentede Louise
I sin nye bog fortæller skuespilleren gribende om tabet af sin datter.
I erindringsbogen, ”Man bliver jo ikke gammel i min alder”, fortæller Lisbet om sit liv til Lukas Birch. Her taler hun også på gribende vis om sorgen over at miste datteren Louise, som efter lang tids sygdom døde sidste år, blot 59 år.
Ifølge Dahl blev Louise ”hentet” af sin mormor, skuespileren Toni Biering, der gik bort i 1986.
– Ens børn må ikke dø før én, det er på alle måder forkert. Hun havde cancer og havde haft det i en del år. Det var en ekstremt hård tid for os alle sammen. Hun blev indlagt på hospice, og vi var der alle sammen, da hun endelig fik lov til at få fred. Da det skete, var det også en lettelse. Ikke fordi vi ønskede det, men fordi kampen var slut. Ikke mindst for hende, men også for os. Det er et fænomen, der hedder ventesorg. Jeg sad i bilen en aften og bad til min mor: ”Mor, vil du ikke nok være sød at komme og hente hende?” I samme øjeblik, jeg sagde det, begyndte jeg at tude. Som om nogen trykkede på en knap. Jeg tudede og hulkede, og mens jeg hulkede, kunne jeg mærke, det var min mor, der lovede at tage sig godt af Louise. Jeg var slet ikke i tvivl. Og hun kom og hentede hende samme nat. Derfor ved jeg, at Louise nu er i trygge hænder, fortæller Lisbet Dahl i bogen, der netop er udkommet på forlaget Grønningen 1.
– Der er gået et år nu. Og vi er stadig dybt påvirkede. Man kommer ikke over sådan noget, men man kan komme igennem det, og det er vi i gang med. Men man tager det med sig resten af livet, slutter Lisbet Dahl.