Kongehuset afslører: Sådan blev Isabella og Josephine snydt

Kongehuset afslører: Sådan blev Isabella og Josephine snydt

Kronprins Christian og prins Vincent forsøgte at slå deres søstre i en julekonkurrence.

logo herognu HER&NU HN

I weekenden tog kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine udfordringen op med at bygge et julekagehus i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

Men det gik ikke helt som forventet.

LÆS OGSÅ: Josephine Højbjerg afslører: Er blevet single

Det kan man se i en video fra Kongehuset.

- Er I klar til en lille søskendeudfordring? Julekagehus, lød opfordringen fra Christian, 20, der kom på hold med sin lillebror, Vincent, 14.

Sammen skulle de dyste mod Isabella, 18, og Josephine, 14.

 Artiklen fortsætter under videoen. 

- Ja tak, lød det fra Isabella, mens Josephine tilføjede, at man ikke måtte "kigge på hinandens" huse.

Derfor blev der også sat en skillevæg op på køkkenbordet.

Kronprinsen havde måske forventet, at hans og Vincents evner til at lime kagevægge sammen var ret begrænsede, så da det blev ved med at falde sammen, åbnede han et køkkenskab og tog et færdigt julekagehus frem.

Da de to hold præsenterede de festligt pyntede kagehuse for hinanden, gennemskuede prinsesse Isabella dog straks sine brødres snyd.

- Ej, hvorfor er deres 10 gange pænere, lød det skuffet fra Josephine. Isabella gik dog straks på jagt efter sandheden.

- I har ikke lavet den dér! Det har I ikke!, slog hun fast.

Det fik Christian til at tilstå og vise dem resterne af det hus, han og Vincent havde opgivet at bygge.