Anne Sofie Espersen: Brug olie til både hår og krop
SPONSORERET indhold

Anne Sofie Espersen: Brug olie til både hår og krop

Af: Marie Brodersen Foto: Franne Voigt, Chanel m.fl.
30. nov. 2012 | Mode | ALT for damerne


1. Bekæmp alderstegnene

Om dagen bruger jeg Kiehl's Acai Damage-Correcting Moisturizer, som indeholder masser af antioxidanter, der forebygger alderstegn. Om natten får min hud glæde af Beauté Pacifiques øjencreme og creme med A-vitamin, som holder rynker, pigmentforandringer og uren hud i skak.

2. Plej med olie
Til kroppen og håret er arganolie fra Kiehl's helt fantastisk. Jeg bruger den både til mig selv og børnene. Den har en meget naturlig og eksklusiv duft.

3. Få lange vipper
Jeg behandler dagligt mine vipper og bryn med det hippe NeuLash vækstserum, der giver lange og fyldige vipper. Det sparer mig for en masse tid, fordi de naturligt lange vipper ikke "kalder" på så meget makeup. En god, fed gloss kombineret med lækre bryn og vipper kan være rigeligt som fest-makeup. Og så selvfølgelig et par gode æblekinder i form af en blush fra Chanel.

4. Lad det glimte
Til hverdag sværger jeg til MAC's fløjsbløde pudder, der giver kindbenene en dejlig shimmer-effekt.

5. Bliv klogere på din duft
Jeg har forelsket mig fuldstændigt i duften The Beautiful Mind. Duften er meget subtil, og der ligger tilsyneladende en hel videnskab bag – noget med, at man ligefrem bliver klogere af at bruge den?!


6. Masser af pudder
Mine tre favoritter hvad angår hårpleje er hårpudder, hårpudder og hårpudder! Det er fantastisk til pandehår, og hvis frisuren skal have ekstra fylde. Kevin Murphys Powder Puff er blandt mine favoritter.

7. Min næste investering
Jeg bliver aldrig træt af nye neglelakker, så jeg tror, mit næste skønhedskøb skal være en neglelak fra Chanel. Jeg vil rigtig gerne have den grønne Jade, der var total hip for et par sæsoner siden, men den er vist ikke til at opdrive længere, så jeg tror bare, jeg finder én, der ligner.