"En af mine største fejltagelser var, da jeg solgte min Chanel-taske"
SPONSORERET indhold

"En af mine største fejltagelser var, da jeg solgte min Chanel-taske"

Lige nu går Marie Hindkær, 29, blogger på blameitonfashion.com og redaktør på det nye webmagasin Luellemag.dk, og samler mod til at kaste sig ud i sin næste taske-investering, en Celine-taske, der skal rode bod på hendes til dato største bommert, da hun skilte sig af med sin Chanel-taske.

Af: Camilla Larsson Foto: Helene Sandberg
17. apr. 2013 | Mode | ALT for damerne

Hvad bliver dit næste køb?

"Af en eller anden grund har alle mine tasker stort set samme størrelse. Jeg mangler virkelig en større hverdagstaske og håber at dette bliver sæsonen, hvor jeg endelig får råd til drømmetasken fra Céline."

Hvordan bliver du klar på fem min.?

"Når det skal gå hurtigt er lidt blush, en concealer og Texturizing Spray fra Oribe mine bedste venner."

Hvad er dit seneste køb?

"Et par lyse skindbukser fra Bruuns Bazaar, som jeg forelskede mig i allerede til showet i august sidste år. Efter fem måneders venten er de endelig blevet mine."

Hvad er dit største fejlkøb?

"Jeg sorterer løbende i min garderobe, så et fejlkøb får aldrig lov til at hænge der ret længe. Til gengæld er en af mine største fejltagelser, da jeg solgte min Chanel taske."

Hvad skiller du dig aldrig af med?

"Min læderjakke fra Helmut Lang. Købte den på udsalg for mange år siden og selvom jeg ikke bruger den så meget mere elsker jeg den stadig ubetinget."

Hvor shopper du?

"Når jeg er i Danmark elsker jeg at shoppe i Stylepaste i Århus og hos Nué og Wood Wood i København. Og så tager jeg altid forbi Holly Golightly og Storm – bare for at drømme. I London slår mit hjerte lidt hurtigere når jeg er i Matches, Selfridges, Joseph eller Browns."

Se Marie Hindkjærs klædeskab i denne uges ALT for damerne nr. 16