Rodarte X & Other Stories
SPONSORERET indhold

5 favoritter fra den nye Rodarte for & Other Stories-kollektion

Det amerikanske designerbrand Rodarte er gået sammen med & Other Stories om en ny kollektion, som er fuld af referencer til 1970'erne og støvede, californiske landeveje. Her er vores favoritter fra kollektionen, som udkommer 17. marts.

Foto: Rodarte/& Other Stories
11. mar. 2016 | Mode | Eurowoman

Det er ikke alle designsamarbejder, der altid virker lige lovende. Men da det i efteråret blev offentliggjort, at det amerikanske modebrand Rodarte skulle lave en kollektion for high street-kæden & Other Stories, var der hurtigt skabt ret høje forventninger til, hvad Rodartes romantiske og ærkecaliforniske stil kunne tilføje til & Other Stories kantede, skandinaviske univers.

LÆS OGSÅ: Bruuns Bazaar lukker – bør resten af modebranchen være bekymret?

Rodartes nye & Other Stories-kollektion kommer i butikkerne og online 17. marts, men vi har allerede nu taget et smugkig på kollektionen, som er en demonstration udi nogle af Rodartes kernekompetencer: Stemningsfuldt design med fokus på detaljer og teksturer. Det er en blød, brunlig kollektion med klare referencer til 1970'ernes USA med materialer som nervøs velour og ruskind som centrale elementer. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor er modeverdenen så vild med franske kvinder?

"Vi ønskede at skabe en kollektion, som repræsenterer de elementer, der samlet udgør en californisk livsstil. Tøjet skulle let og ubesværet kunne klare overgangen fra dag til aften og samtidig kunne tilpasse sig ens personlige stil og individualitet," skriver søstrene Kate og Laura Mulleavy, som står bag Rodarte, om kollektionen i en pressemeddelelse.

De to har desuden lavet en playliste, som afspejler stemningen i kollektionen. Den kan findes her.

Her er 5 farvoritter fra den kommende kollektion: 

Rodarte Suede Skirt: Denne mørkeblå A-formede ruskindsnederdel er nem at bruge og har en klar 1970'er-tone uden at komme til at minde om udklædningstøj. 1390 kr.

Rodarte Cropped Silk Top: Smuk, kort silketop i rustrød med åben pyjamaskrave - en kravetype vi generelt kommer til at se mere til dette forår. Fås også i en råhvid version med blåsorte bånd. 950 kr.

Rodarte Sequined Silk Dress: Klassisk wrapdress i silke med smukke pallietdekorationer. Vi er især vilde med de rundede kanter på kjolen som en diskret hilsen til 70'ernes æstetik. Fås også i en lidt billigere udgave uden påsyede pallietter i enten sort eller sart rosa. 1950 kr. Rodarte Ruffled Cropped Top: Lys, let bluse med elegant slå-om-lukning og fine lagdelinger på ærmerne. Kan bruges som luftig sommerbluse eller med en højhalset bluse inden under - en styling, som er populær i denne sæson. Fås også i hvid og sort. 570 kr.Rodarte Relaxed Crushed Velvet Top + Rodarte Crushed Velvet Shorts: Nervøs velour er et svært materiale, men i dette sorte sæt bestående af shorts og bluse med v-udskæring og t-shirtærmer er retrostoffet over dem alle dog brugt på en virkelig fin måde. Fås også i mørkerødt. Top til 550 kr. og shorts til 450 kr.

Du kan se den fulde kollektion, som udover tøj også indeholder sko og smykker, her.

Fra Rodartes kollektion for & Other Stories. Foto: Rodarte/& Other Stories.

LÆS OGSÅ: Hummel lancerer ny hijab-landsholdstrøje

LÆS OGSÅ: Sådan ser Vesterbro ud som vase

LÆS OGSÅ:  Her skal du shoppe, hvis du tager både design og miljø alvorligt