“Jeg tror, jeg hylede, fordi det gik op for mig, at det, man skal gøre sig umage med, ikke altid er det, der er forrest i billedet.” Det er Maise Njor, der skriver til Camilla Stockmann. Hun har været på maleriudstilling og set en maler gøre sig umage med en sky i baggrunden, og det sætter Maises verdensbillede i relief, for lige nu ved hendes mand og faren til hendes tre børn ikke, om han elsker hende mere.
I løbet af et år skriver hun sammen med Camilla, der er blevet mor siden sidste mailkorrespondance i bogen Michael Laudrups tænder, hvor hun hang ud i Kbhs funky bymiljø, mens Maise var midt i familieidyllen på godt og ondt.
Men nu har de to kvinder byttet roller, og det fostrer mange fine tanker, både fra Camilla, der skal finde sin identitet som mor, og Maise, der er rystet i sin grundvold, men holder fast i, at hun elsker sin mand og gerne vil have det hele til at lykkes.
Flere steder hæver de sig op over deres eget liv og får sagt nogle kloge ord om deres egen generations kvinder. Det gør Charlie Hotel Oscar Kilo til rigtigt godt læsestof for alle os andre, der også gerne vil lykkes, men indimellem kløjs i hverdagen. Og tilsat de to kvinders rigtige sjove hjerner griner man faktisk også rigtigt meget midt i alvoren.