Danske supermodeller gik show for Chanel i Texas
SPONSORERET indhold

Her er beviset på, at danske supermodeller er nogle af tidens hotteste

11. dec. 2013 | Mode | Eurowoman

Hvis der var nogen tvivl om, at danske modeller er hotte i udlandet lige nu, blev den gjort til skamme, da Chanel holdt cowboy-inspireret show i Dallas, Texas, tirsdag den 10. december. På podiet var nogle af de største navne inden for modelverdenen, nemlig topmodeller som Lindsey Wixson, Erin Wasson, Georgia May Jagger og Lagerfelds muse, Caroline de Maigret (som i øvrigt var klædt ud som brud), og med i modellernes superliga var også danske Caroline Brasch Nielsen og Josephine Skriver.

Det er ikke første gang, at Chanels chefdesigner, Karl Lagerfeld, bruger de to danske piger til sine modeshows. Faktisk er han særdeles glad for de danske gener, for da han skulle præsentere sin SS14-kollektion, var det med intet mindre end seks danske modeller på catwalken. 

Ja, vi kan godt være stolte af vores modeller. Josephine Skriver og Caroline Brasch Nielsen var da også sammen om at gå show for undertøjsmærket Victoria's Secret i november 2013, så det ser ud til, at designerne for alvor har fået øjnene op for det danske dream team.


Fra venstre til højre: Caroline Brasch Nielsen, Josephine Skriver og Karl Lagerfeld.


(Instagram) 1. Caroline Brasch Nielsen drømmer ifølge Instagram om denne taske fra Chanels resort-kollektion 2014. 2. Caroline ved siden af et springvand, der er frosset til is - så koldt er der i Dallas, Texas
lige nu.


Den cowboy-inspirerede Chanel-kollektion.


Var man heldig nok at blive inviteret til showet i USA, havde man modtaget denne flotte invitation.