Mulberry teaser med Cara Delevingne

Mulberry teaser med Cara Delevingne

Hvad mon Mulberry og Cara Delevingne pønser på?

I en pressemeddelelse skriver Mulberry: "Mulberry og Cara Delevingne har spændende planer for London Fashion Week. Vi afslører alt søndag den 16. søndag kl 13.30 (britisk tid)." Sammen med den gådefulde besked viser modehuset en teaser med Cara Delevingne i hovedrollen og med hashtagget #SeeyouSunday

Sagen drejer sig om Mulberrys deltagelse i Londons modeuge. Siden deres nu tidligere chefdesigner, Emma Hill, stoppede i efteråret, og det britiske modehus meddelte, at de derfor ville aflyse deres modeshow, så de kunne bruge tid på at finde den helt rigtige afløser, har det været usikkert, på hvilken måde de ville deltage i modeugen, og modebranchen har ventet i spænding, for Mulberrys show plejer at være et af London Fashion Weeks helt store højdepunkter. Hvem den nye chefdesigner bliver, og hvad Mulberry nu vil overraske os med, må vi vente med at få svar på. Den ene gåde bliver dog i hvert fald løst på søndag den 16., så følg med her på Eurowoman.dk, så skal vi nok sørge for at holde dig opdateret.

Se teaseren med Cara Delevingne her:

Se, hvad vi ellers skriver om: Stil, Modeuge og Cara delevingne