Mit næste køb: Jeans med zebra-print
SPONSORERET indhold

Mit næste køb: Jeans med zebra-print

Gennem sit job omgiver Lulu Henckel, 37, kreativ direktør og indkøber hos Youheshe.com, sig med nogle af tidens mest fashionable typer. Alligevel må hun bare konstatere, at den gode stil er hos dem, der hviler i sig selv.

Af: Camilla Larsson Foto: Anitta Behrendt.
10. okt. 2012 | Mode | ALT for damerne

Hvad ser man dig aldrig i?
"Højhalsede trøjer."

Hvad bliver dit næste køb?
"Zebraprintede grønne skinny jeans fra Current Elliott."

Hvem har god stil?
"Jeg synes, mange har god stil på hver deres måde. For mig handler god stil om at turde skille sig ud, og om man hviler godt i sig selv og sin stil – det er det allervigtigste. Man kan havde et par jeans, T-shirt og sneakers på og se fantastisk ud og udstråle stor coolness, hvis man hviler i sig selv. Men skal jeg vælge én bestemt, så må det blive Kate Moss."

Hvor shopper du?
"Da jeg jo er indkøber og shopper hver dag i mit arbejde, må jeg indrømme and shopping for mig foregår, når jeg sidder og bestiller til Youheshe.com. Men er jeg i New York eller Paris, elsker jeg da at gå fra butik til butik og kigge, få inspiration og selvfølgelig også shoppe indimellem. Mine ynglings butikker er: New York – Opening Ceromoni, Jeffreys, Barneys, Alexander Wang, Paris – Colette, Merci, Bon Ton, Isabel Marant, L´eclaireur, Iro. Jeg har boet 7 år i NY, og elsker bare den by, som for mig er den fedeste by på denne jord. Paris, hvor jeg har boet i 4 år og studeret fashion design, kommer jeg ofte i og køber ind til Youheshe.com. Paris er for mig den smukkeste by."

Har du en favorit designer?
"Isabel Marant er i øjeblikket min absolutte yngling. Hun formår konstant at forny sig, men stadig med en genkendelighed. Hun er super cool, rå, feminin og anderledes."

Hvad betyder mode og stil for dig?
"Mode betyder rigtig meget for mig, da det jo først og fremmest er mit levebrød og heldigt nok også min store interesse og hobby. Jeg elsker den måde, moden ændrer sig fra sæson til sæson og den måde, en tendens kan skabes og spredes."

Lulus næste køb: jeans med zebra-print fra Current Elliot, 1.850 kr.


Læs også: God stil er, "når man ikke anstrenger sig for meget"