Ida Rud

Foto: Privat Ida Rud mener, det er problematisk, at der ikke produceres tøj til tykke mennesker.

Ida Rud: De lover os det, men der er altid ‘udsolgt’

Flere tøjbrands slår sig på at være størrelsesinkluderende, men er de det, når det kommer til stykket? Det mener journalist Ida Rud ikke.

Ida Rud vil bare gerne kunne gå i det samme tøj som alle andre – også selvom hun er en størrelse 48/50.

Det handler for Ida Rud ikke om at promovere fedme, det stikker tværtimod langt dybere. Det handler om at føle sig set og som en del af samfundet.

”Noget af det, der er så vigtigt for tykke mennesker – ikke for alle tykke mennesker, men for mange – er, at man kan gå i noget tøj, som man synes er lækkert og smart og fedt. Og det er sådan noget, jeg selv husker, fra jeg var barn, at det var nærmest umuligt at finde tøj, der kunne det,” fortæller Ida Rud og fortsætter.

”Det kan måske for nogle virke underligt, at det betyder så meget, hvad man har på af tøj, men det betyder altså rigtig meget for rigtig manges selvfølelse og lyst og mod til at gå ud i verden – det er en måde, man udtrykker sig på. Når man ikke har adgang til det samme tøj som andre, er det et tydeligt signal, at man ikke hører til ligesom alle andre.”

For Ida Rud føles det derfor også som en form for diskrimination fra designerens side, når styles i størrelse 48 og opefter sjældent synes at være tilgængelige.

“Det er en form for afstandtagen – som forhåbentligt ikke er bevidst – fra tøjbrands, når de nægter at producere tøj til tykke mennesker, og det synes jeg, er problematisk,” siger Ida Rud, der siden har delt sin undren i et opslag på sin Instagram-profil.

IDA_RUD_STR.jpg
Ida Rud stiller sig blandt andet undrende over for, hvorfor tøj i størrelse 48 og opefter sjældent er tilgængeligt på fx Mads Nørgaards hjemmeside.

Det viser sig at flere af hendes 23.000 følgere deler hendes undren, og i fællesskab begynder de at konspirere, som Ida Rud selv forklarer det.

For er den manglende tilgængelighed i virkeligheden et udtryk for, at mærker som Mads Nørgaard slet ikke producerer tøj i store størrelser og mest af alt bare et salgstrick, der skal få dem til at fremstå størrelsesinkluderende?

“Vi er ikke dygtige nok”

For Mads Nørgaard er det ikke velvilje, der mangler. Faktisk er det vigtigt for modemanden at repræsentere virkelighedens forskelligheder – også når det gælder kvindekroppe og størrelser.

”Vi har altid gerne ville have et stort spænd i vores størrelser i butikken og i vores kollektioner for at afspejle virkelighedens kropsdiversitet. Men ærligt, så synes jeg stadig ikke, at vi er dygtige nok. Vi har et for lille og for tilfældigt udvalg. Det gælder både vores egne kollektioner og de andre brands, som vi sælger i butikkerne. Men det er noget, vi gerne vil ændre, og som vi i dag har større fokus på. Derfor kommer en stor del af vores efterårskollektion, der er på vej i butikkerne nu, blandt andet i størrelse 48, og hele vores basis ”favorite” kollektion kan købes online i størrelse 48,” siger Mads Nørgaard og fortsætter.

”Som udgangspunkt producerer vi efter, hvad der lægges i ordre fra vores kunder, så det svinger fra style til style, hvor mange styk der bliver produceret. Vi vil selvfølgelig være ekstra opmærksomme på, hvilken efterspørgsel der kommer, når vi fra nu af mere systematisk tilbyder større størrelser til alle vores kunder.”

Der produceres altså ikke nødvendigvis flere styks af en bestemt kjole i fx størrelse 36, som i en størrelse 48. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Derfor er Mads Nørgaard heller ikke afvisende over for i fremtiden at producere styles i større størrelser end en 48.

”Hvis der er efterspørgsel, kommer vi helt sikkert til at producere styles i større størrelser end 48. Igen, det bliver spændende at følge, hvordan vores nye tiltag bliver modtaget, både i vores egne butikker, på web og i de mange butikker, der forhandler vores varer.

Vi forsøger at være meget bevidste om, hvilke signaler vi sender i alt, hvad vi sender ud af huset – fotos, designs, valg af modeller. Derfor overvejer vi nøje, hvilke personer vi vælger til at præsentere vores tøj i de kampagner, vi selv producerer, og har et ønske om diversitet og inklusion på mange niveauer. Samlet set ønsker vi at afspejle virkeligheden både hvad angår kropstype, størrelse, køn, etnicitet, alder, mm. og være med til at gøre banen lidt bredere. Det har været vores ambition i mange år, og det er noget, vi arbejder meget mere systematisk på nu,” slutter Mads Nørgaard.

For Ganni er det et spørgsmål om tid og ressourcer at få tilpasset diverse styles, så de fungerer til en størrelse 34 såvel som en størrelse 52, da de har et dedikeret teknisk team til at lave størrelses-graduering, som sikrer, at stylen sidder som den skal på tværs af forskellige kropstyper og størrelser. Det fortæller de i en mail til alt.dk.

Her vedkender de sig samtidig, at de har været for langsomme om at komme i gang med at producere tøj til flere størrelser (sidste år lancerede Ganni deres første kollektion i extended sizing, der løber fra en EU-størrelse 32-52, red.).

Det betyder for Ganni, at man, som det er nu, har mulighed for at købe 25 % af de styles, der er en del af deres hovedkollektioner i extended sizing, som det hedder., Det er dog en ambition at øge antallet de kommende kollektioner.

Det handler altså ikke om, at man hos Ganni ikke mener, at det er et vigtigt fokusområde, men snarere om, at man har villet teste markedet af, inden man for alvor sætter gang i produktionen, lyder det. 

Der findes ingen lette løsninger

“Jeg tror egentligt, at de gode hensigter er der, men de fleste brands har endnu ikke tænkt længere end at udvide deres størrelsesrange ud fra det system, de allerede har, og så tror de, at de har løst det, men det har de ikke,” forklarer Mette Terkildsen, der er Senior Associate Professor i Engineering and Product Development hos VIA Design & Business, og fortsætter.

“Mange brands vil gerne have den nemme løsning, hvor de bygger videre på det system, de allerede har, og så udvider de deres størrelser derudfra. Det er bare ikke en god måde at tilgå større størrelser på. Problematikken er, at man skal ændre på formen, og altså ikke bare størrelsen. Og diversiteten formmæssigt – uanset om du er en størrelse 38 eller 56 – er betydelig.”

Det kræver altså et helt andet mindset og nye systemer. I flertal. Og udgangspunktet skal være forskellige krops- og –pasformer og altså ikke størrelser. For nøjes man med at skalere et design op til en størrelse 56, som oprindeligt er designet til en størrelse 36, vil størrelsen være ændret, men form og distribution er ofte den samme – og det er i korte træk dér, fejlen ligger, mener Mette Terkildsen.

”De (tøjbrandsene, red.) taler om inkluderende designs, men det kan man jo ikke ud fra ét system, der er standardiseret frem for individualiseret. Du skal altså (som virksomhed, red.) have forskellige systemer, eller det, der hedder alterations, altså systemer med variationer. Og hvis ikke, man vil det, så bliver det, som Ida Rud siger, en slags salgsgas, hvor man kan sige; ja, vi laver større størrelser, men vi sælger ikke ret mange af dem. Det kan skyldes, at de ikke sidder godt, når de kommer på, fordi pasformen ikke er målrettet målgruppens kropsform. Men man kan som virksomhed sige, at stylesne er der, for man vil som brand helst ikke være nogen af dem, der ikke er inkluderende,” uddyber Mette Terkildsen og fortsætter.

"Min oplevelse er, at de fleste brands gerne vil være inkluderende, det er blot ikke alle, der reelt gør en indsats udover en udvidelse af deres størrelser."

Det kræver en generel omstilling i modebranchen. Ikke kun af vores mindset, men af hele opbygningen og måden, hvorpå vi producerer tøj i dag – for den er bundet op omkring fast fashion, hvor tøj masseproduceres i hurtige rul. Og det er blevet et spørgsmål om økonomi frem for godt design.

”Hele grundlaget for fast fashion er jo, at tøjproduktionen er bygget op omkring få systemer, der nærmest automatisk kan generere sig selv og generere flere størrelser, men hvis man reelt vil være mere størrelsesinkluderende, så skal man ikke have et stort system, men mange systemer med variationer, som tager højde for form, og så vil jeg mene, at vi sagtens kan producere lige så effektivt.

Men det er en investering. Og for en virksom, som allerede tjener penge på det, de producerer, kan incitamentet måske mangle. For hvorfor ændre noget, der er effektivt? Men vil man gerne påberåbe sig at være inkluderende, så er man nødt til at investere i flere systemer,” slutter Mette Terkildsen.

Om Ida Rud

Ida Rud er 40 år og uddannet journalist. Hun står bag dokumentarprogrammet 'Tykke Ida' på DR3, som et par år senere blev fulgt op med 'Idas fede fat camp'. I dag er hun bl.a. fast skribent hos Femina og foredragsholder. Ida bruger størrelse 48/50 i tøj.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kropspositivitet, Tøj og Design