Jeg har fået nok af pynt og trends
SPONSORERET indhold

"Jeg har fået nok af pynt, trends og glimmer"

For et par år siden kunne 37-årige Pernille Rahbek ikke få nok glimmer og pailletter. Men i dag har hun skrabet al unødvendig pynt af og foretrækker bløde kjoler og jeans.

Af: Rikke Agnete Dam Foto: Pernille Ringsing
07. jan. 2015 | Mode | ALT for damerne

Hvad kendetegner din stil?
For forholdsvis få år tilbage var jeg levendegørelsen af et juletræ. Jeg kunne ikke få nok af glimmer, pailletter og krøllet hår. Men så for omkring to år siden vågnede jeg op – nærmest fra den ene dag til den anden – og havde fået nok af alt, der hedder pynt, trends og print. Jeg tror, det har at gøre med, at jeg er blevet ældre. Pludselig gav det mere mening at se mig selv som en snart 40-årig velplejet kvinde end en ung pige. Så i dag er jeg nærmest blevet kedelig. Det meste af mit tøj er ensfarvet, blødt og lidt yogaagtigt, for jeg er også blevet meget obs på, det skal være behageligt.


Skønhedsfavoritter fra Marvis, Lanvin, Beauté Pacifique og Mokara.

Hvilke designere inspirerer dig?
Stort set ingen. Jeg kaster mig i stedet over lækre kvinder på Instagram og lurer, hvad de gør. Særligt kvinder, der strutter af sundhed og har en casual tilgang til tøj. Jeg er mere til nature girls end til et overstylet udtryk, men vil man have inspiration til aftengarderoben, kan man tjekke Olivia Palermo og hendes smukke mand ud.

Hvad har du typisk på en vinterdag?
Jeg elsker efterår og vinter for de muligheder, årstiden giver os påklædningsmæssigt. Lækre, sexede striksweatre, der gerne må vise lidt skulder. Bløde yogabukser med uld i, strikhuer – og så stiletter.


Vinterhverdag a la Pernille: Strik fra Just Female, støvletter fra Moss Copenhagen
og jeans fra Topshop.


Den lyse frakke i midten fra Zara giver altid komplimenter. Den hvide er også fra Zara, og den grå er fra Lollys Laundry.

Hvor er dine basiskøb fra?
Hele min garderobe er efterhånden basiskøb. Kigger du efter, vil du tro, at jeg har aktier i Moss Copenhagen – det har jeg så ikke – men jeg kan virkelig godt lide deres enkle og bløde jersey, hvad end det er bukser, toppe, kjoler eller nederdele.

Hvordan så dit decemberfestlook ud?
Gerne en enkel, sort blondekjole eller en blød bomuldskjole. Med en gedigen makeup og et par stiletter er det et smukt festlook. I det hele taget gør jeg meget ud af mine skønhedsrutiner og bruger lækre cremer og kvalitetsmakeup. Hvor jeg ikke køber tøj, der er dyrt, og ikke længere behøver at have en skosamling til tusindvis af kroner, vil jeg gerne investere i kvalitetsskønhedsprodukter.


Pernilles vinterfornødenheder: Lune støvler fra Apair, som hun bruger for fjerde vinter i træk, og bløde strikhuer fra Acne og Stella McCartney.


TV: Blød og casual sweatshirt fra A Question Of og skjorte fra Vila. TH: Stasia kombineret med støvletter fra Moss Copenhagen.

Hvad er dit bedste budgettrick?
I årevis købte jeg kun jeans fra Acne, men har fundet ud af, at de jeans, der sidder bedst på mig, er fra Pieces. De koster kun 400 kroner for to par – og er geniale. Både velsiddende, i tyndt materiale og holder pasformen godt.

Pernilles 3 tips til din stil:
1/ Underspil, når du går ud. Intet hitter mere til chikke events end højtaljede jeans, en skjorte med opsmøgede ærmer og stiletter.
2/ Til fest skal der være Hollywood-glam. Flash din ryg med en enkel kjole – det er mere raffineret end kavalergang.
3/ Vær nærig. Det kan godt være, at hele byen har en bestemt taske til 8.000 kr. Men tænk dine køb i rejser. I stedet for en taske kan du få en rejse med fly, hotel og shopping.


LÆS OGSÅ: Modeforskeren: "Jeg køber tøj for 200 kr. om måneden"

LÆS OGSÅ: Butiksejeren: Her er mit bedste budgettrick

LÆS OGSÅ PÅ EUROWOMAN.DK: "Jeg har mest af min kærestes tøj i skabet"