Karl Lagerfelds Barbie lanceret og udsolgt
SPONSORERET indhold

Karl Lagerfelds Barbie lanceret og udsolgt

Karl Lagerfeld ligger ikke på den lade side. Efter at have lanceret sin egen avis er turren kommet til legetøj.

30. sep. 2014 | Mode | Eurowoman

Den allestedsnærværende designer for både Chanel, Fendi og sit eget mærke, Karl Lagerfeld, har foretaget et usædvanligt træk. Han har sendt en Barbie på gaden. Det skete i går og den limited edition plastikdukke er allerede udsolgt.

Lagerfeld-Barbien blev blandt andet solgt på Net-a-porter.com og i den franske it-shop Colette til 200 euro, hvad der svarer til ca. 1500 kroner.

Barbien, hvis øjenbryn til forvekskling minder om en vis models, er klædt i Lagerfelds signatur look; sort, råt og med nitter, solbriller og sølvgråt hår.

Lanceringen kommer i kølvandet på Moschino, der under Paris' modeuge lancerede deres særkollektion med titlen "Barbie" og klar reference til det ikoniske legetøj. Måske den lille dukke er ved at få en renæssance?





LÆS OGSÅ: Karl Lagerfeld lancerer sin egen avis