Milano Fashion Week: Sne, slud og fashion
SPONSORERET indhold

Milano Fashion Week: Sne, slud og fashion

22. feb. 2013 | Mode | Eurowoman

Eurowomans Gertrud og Anne traver netop nu rundt i Milanos kolde gader, hvor det vælter ned med sne og kulde. Heldigvis kan er der – som under enhver anden modeuge – nogle dejlige fashionable øjeblikke som man kan lune sig på.

 

Se med her…

Dagens outfit


Anne i striktrøje fra Acne, bukser fra Designer Remix og støvler Balenciaga.


Gertrud i skjorte og læderbukser fra Part Two og støvler fra Acne.

Dagens varme

Te-tid mens vi venter på Just Cavalli show med hyggelige småkager.



Og så på vej til show godt beskyttet af en paraply.

Just Cavalli

 

Cavalli er farverige prints, frynser, pels, strik og dyreprint i et.

Sat sammen kan det virke overvældende ift. den mere afdæmpede danske stil, men skiller du de enkelte sager fra hinanden er der faktisk mange fine ting. Især de chunky strik, aviator-jakkerne og de printede kjoler vil vi gerne se mere af til efteråret.


Georgia May Jagger (yderst th.), der også er ansigt for Just Cavalli duften netop nu, lukkede showet med maner i en højrød kjole med sorte paillet-applikationer og sexede smokey eyes.

Prada


Prada stod for et af Milano Fashion Weeks højdepunkter. Tænk dekonstruerede suits med pencilskirts, fittede jakker og – ofte – en nøgen skulder, hertil klassisk overtøj i alle afskygninger: pels, uld og læder. Sjældent har elegance, brugbarhed og sexappeal gået op i så høj enhed, og man kan ikke undgå at tænke på, hvor bred en pensel Muiccia Prada maler med – tænk blot på sidste sæsons asiatisk-inspirerede kollektion.

 

En absolut fornøjelse at se og opleve. Og nu kan vi bare glæde os til, at det atter bliver efterår og kollektionen kommer til Danmark.

Max Mara

 

Det italienske klassiske mærke startede deres show til tyske toner og det gav mening, for hele inspirationen for kollektionen var den tyske Bauhaus-retning indenfor kunst og arkitektur anført af Walter Gropius i 1930'erne.



Hvis du er på udkig efter den perfekte frakke til efteråret er dette mærket at finde den hos. For næste sæson bliver de uber cool - voluminøse skuldre, læderdetaljer på ærmer og i lækre oversize modeller. Farverne var camel, grå og en smuk sennepsgul, og vi elskede det!

Afslutningen hos Max Mara, og på vej ud opdagede vi skuespillerinden Hailee Steinfeld, som du måske kender fra True Grit.



- Og hun er smukkere i virkeligheden!

Se mere fra Milano Fashion Week her