ASAP54 - Ny app lader dig shoppe stilen fra dine inspirationsbilleder, og Cara Delevingne er allerede fan

ASAP54 - Ny app lader dig shoppe stilen fra dine inspirationsbilleder, og Cara Delevingne er allerede fan

Ny app lader dig shoppe stilen fra dine inspirationsbilleder, og Cara Delevingne er allerede fan

Du har sikkert prøvet det med at kigge på et street style-billede og tænke "hvis jeg nu bare vidste, hvor jeg skulle shoppe det look". Det er dybt frustrerende. Men det problem vil en ny app ved navn ASAP54 gøre op med.

App'en er startet af brazilianske Daniela Cecilio, som ønsker at hjælpe kvinder med direkte at bruge deres inspirationsbilleder fra Instagram og nettet til at finde nye favoritter i butikkerne. Konceptet er ret enkelt. Man uploader et inspirationsbillede (det behøver ikke være af tøj, men kan også være et billede af en leopard eller et møbel), så får man forslag til ting, man kan shoppe.

ASAP54 er allerede blevet et hit. Selvom det kun er en måned siden, at den blev lanceret, er den allerede blevet brugt flittigt af shoppegale kvinder verden over, og blandt de kvinder er ifølge britisk Vogue selveste Cara Delevingne. Hvis app'en er god nok til Cara, tænker vi også, at den er god nok til os.

Download den fra iTunes her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Cara delevingne