Paris Modeuge: Her er højdepunkterne
SPONSORERET indhold

Paris Modeuge: Her er højdepunkterne

Modeugen i Paris er altid fantatisk. Vi giver dig de bedste øjeblikke.

13. mar. 2015 | Mode | Eurowoman

Bedste overraskelse 
Hvem kan indtage en catwalk med mest attitude og selvsikkerhed? Det kan Zoolander duo'en, aka. Ben Stiller og Owen Wilson, hvilket de, til alles overraskelse, gjorde under finale hos Valentino. Vi klapper både i hænderne over dem, og at der er en Zoolander 2 på vej!



Vildeste makeuplook 
Designeren Riccardo Tiscis kollektion for Givenchy, var Victoriansk inspireret, hvilket han gerne ville genspejle i makeuppen – derfor gav han makeupartisten, Pat McGrath, en pose perler og sten, som hun frit kunne lege med. Resultatet blev modeller, med smykkebesatte ansigter – det bliver ikke en vi prøver at efterligne, men vi tager hatten af for den kreative og kunstneriske ide.



Kollektionen vi vil have nu 
Vi er mange, der er fan af Phoebe Philos design hos franske Céline. Den kommende sæson er så sandelig ingen undtagelse. Vi vil have de kropsnære strikkjoler, smukke frakker og kapper.



Hypede modeller
To helt uundgåelige modeller denne sæson, er de amerikanske realitypiger Gigi Hadid og Kendall Jenner. Gigi er kendt for sin optræden i The Real Housewives, hvor hendes mor, Yolanda, har en primær rolle. Kendall kender vi som lillesøsteren i TV showet Keeping Up With The Kardashians.





Vildeste installation 
H&M afholdte deres Studio show i det prægtige Grand Palais i Paris. Det kæmpe rum var udsmykket med rumraketter og planeter. Da showet endte, åbnede hver raket sig og inde i dem stod bartendere klar til at slukke tørsten på de 600 gæster.





Fineste location
Spanske Loewe afholdt deres show i UNESCOs bygning i Paris. Den smukke udendørs oase af sten, udgjorde showscenen og mens morgensolen stadig stod lavt, kunne vi varme os med dejlige tæpper fra Loewe.



Mest hypede show
John Galliano røg hurtigt i eksil, da en video, filmet i smug, hvor han udtaler sig racistisk, blev offentliggjort. Den tidligere Dior designer har nu fundet sig til rette i chefdesignerstolen hos Maison (Martin er skippet) Margiela. Tidligere på året afholdte han show i London, men ikke desto mindre, var der hype omkring hans første visning i Paris. Ikke alene var modellernes munde og øjne malet på iøjefaldende vis, men nogle af modellernes gang var også stavrende, som gamle damer.



Sejeste åbning
Den danske topmodel, Freja Beha, er efterhånden et sjældent syn på catwalken. Hun åbnede dog Louis Vuitton showet i stor hvid fluffy pels.



Mest Spektakulære location
Chefdesigneren for Chanel Karl Lagerfeld havde forvandlet Grand Palais til et smukt Brasserie ved navnet Gabrielle. Hver en detalje selv mosaikgulvet var lavet med Chanel og Brasserie Gabrielle logoer og alle de inviterede sad i fine røde båse ved små borde med hvide duge. Mens du ventede på showet skulle gå i gang kunne du nyde både Kaffe, champagne, croissanter og små snacks i de forskellige barer som var på catwalken. Kollektionen var et smukt miks af klassiske og feminine bouclé sæt, fine strukturer, farverige print og mere rå 70´er inspirerede silhuetter. Med hensyn til accessories så havde de også fået et twist a la Brasserie Gabrielle den klassiske 2.55 taske havde fået sat små bestik dekorationer på og en anden taske havde form som to tallerkner med fint logo på selvfølgelig.







Strikken vi drømmer om
Selvom der i det hele taget kommer meget strik til efteråret, er det især Stella McCartney, hvor det lune materiale fangede vores opmærksomhed. Vi hylder hendes nytænkende skulpturelle silhuetter – strikkjoler med bare skuldre og interessante og sexede draperinger, der (næsten) giver det hyggelige materiale festpotentiale.





Bedste stemning
Publikum, fans, rock' n roll, punk, sex, ungdom og attitude – med luksusfortegn! Kritiske stemmer vil mene, at der ikke var særlig meget nyt på programmet hos Saint Laurent – men dem (af os), der ikke kan få nok af Hedi Slimane og hans take på det legendariske modehus, blev ikke skuffede over hverken flere læderjakker, små korte kjoler, lak, leopard print, glitter, tyld, herrejakker og slips.....








Redaktionen på farten



Camilla er på farten i Paris


Bea når også at nyde gaderne i Paris



Eurowomans assisterende moderedaktør på gaden i Paris mellem shows.



LÆS OGSÅ: Se de bedste look fra H&M's A/W 2015-show

LÆS OGSÅ: Se de inspirerende looks fra gaden under modeugen i London AW15

LÆS OGSÅ:  Se streetstyle fra New York Fashion Week AW15