alexa chung
SPONSORERET indhold

Sådan klipper du selv dit pandehår: Se videoerne her

Har du pandehår, men ikke nødvendigvis tiden til at drøne til frisør, HVER GANG det skal studses, så er der hjælp at hente her.

Af: Julie Bruun Lund Foto: Getty Images
18. jan. 2023 | Mode | ALT.dk

Du har måske flere gange overvejet selv at klippe dit pandehår? Men du har holdt igen, fordi tidligere forsøg og diverse gør det selv-videoer på YouTube har sat en skræk i livet på dig.

Nu er det så måske alligevel blevet tid.

Vi har nemlig allieret os med Emilie Mølby, frisør hos frisørsalonen Holk Intercoiffure i Kolding, som her viser, hvordan du selv kan klippe sit eget – eller sin venindes – pandehår.

Der er dog to vigtige ting, du skal huske, inden du starter: 1) Hav is i maven og 2) en god saks ved hånden. Med andre ord: Lad køkkensaksen ligge i køkkenskuffen.

Sådan klipper du det lige pandehår

Trin for trin

  1. Del dit pandehår fra resten af dit hår, og red det ned i dets naturlige falderetning. 
  2. Løft den midterste sektion ud i 45 grader, og lav dit afklip.
  3. Træk siderne ind mod midten i 45 grader, og lav dit afklip.
  4. Red ned i naturlig falderetning, og ret linjen til, så den flugter med din ansigtsform. 
  5. Løft håret op i 90 grader og klip forsigtigt ind i det for at få en blødere effekt. 

Sådan klipper du 70’er-pandehåret

Trin for trin

  1. Del dit pandehår fra resten af håret, og red det ned i dets naturlige falderetning. 
  2. Lav en midterbane, løft så den ene del håret op i 90 grader, og lav dit afklip. Gør tilsvarende med den anden del af håret.
  3. Træk siderne ind til midterbanen, og lav dit afklip. 
  4. Træk alt håret tilbage i 90 grader fra grostedet, og lav dit afklip.

Anbefalet til dig