Alexander Wang og Kaia Gerber
SPONSORERET indhold

80'ernes favoritshorts er tilbage

Det er på tide at puste liv i 80’er-klassikeren. Men nu var du altså lige blevet overtalt til cykelshortsene … Dem kan du også sagtens bruge, men suppler med et par bermudashorts, for de giver dig frihed – også til at springe vaskedagen over.

Af: Marie Lodberg Foto: Getty Images
07. aug. 2019 | Mode | Eurowoman

Anti-cykelshorts

Sæsonens cykelshorts er lavet af lycra, men derfor kan de godt stramme om livet og få lårene til at ligne kødsnors-betrukne skinker, når du tager dem af. Det vil du aldrig blive udsat for med et par bermudashorts.

Bermudashorts
Uh, det er dejligt, når brisen når ballerne. Foto: Getty Images.

God plads

Det er sygt varmt, og sveden løber ned ad ryggen. Hvorfor skulle du også tage den dumme stramme polyestertop på? Heldigvis har du parret toppen med dine løse bermudashorts i bomuld, og du priser dig lykkelig for, at der kommer masser af luft ind til inderlårene og det allerhelligste. Ja, de fungerer nærmest som aircon, når du cykler afsted.

Bermudashorts
His and hers. Topmodellen Kaia Gerber og designeren Alexander Wang. Foto: Getty Images.

LÆS OGSÅ: Denne sandal er både elsket af brasilianske surfere og dine stilikoner

Mindre er mere

Moden har prædiket maksimalisme, farver og mønstermiks i et par år nu. Men der har aldrig været noget galt med det enkle, nedtonede og stilfulde. Et par bermudashorts, en sprød hvid skjorte og et par kæmpestore sorte solbriller, så bliver det ikke mere overskudsagtigt.

Bermudashorts
Bermudashortsene kan også være sexede. Se bare Maryam Nassir Zadehs take på tendensen. Foto: Getty Images.

Spring vaskedagen over

De gør ikke en sjæl fortræd. De spiller ikke op til nogen eller gør sig ud for mere, end de er. Derfor kan du også snildt bruge bermudashortsene to, tre og fire dage i træk, uden at nogen løfter et øjenbryn. Smart at have med i kufferten, når turen går til en eller anden storby.

Anbefalet til dig