Lærke Winther: ”Er du i perimenopause eller overgangsalderen, så skal du ikke lide alene i stilhed”

Morgenen er… det tidspunkt på dagen, hvor jeg har mest kreativ og fysisk energi. Så om morgenen er jeg enten til træning, skriver, eller arbejder på en rolle. Jeg vil også gerne meditere, men det er ikke hver dag, det lykkes mig. Efter det består rutinen af bad, creme, og hurtig makeup. Jeg ville gerne lave nogle flotte og spændende frisurer, nu jeg har fået langt hår igen, men det bliver som regel bare til en hestehale.

At pleje min hud betyder… at give den mad og omsorg, dvs. fugt og lidt ansigtsmassage. Og så renser jeg ansigtet hver aften, også når jeg kommer sent hjem fra fest.

Min makeuprutine er… afhængig af, hvad jeg skal. Min daglige rutine kan klares på fem minutter. Hvis jeg skal noget, går jeg mere i detaljer, giver mig tid, gør mig umage og bruger mere makeup – især på øjnene. Min datter forsøger at lære mig nogle avancerede teknikker med contouring, men jeg er ikke særlig lærenem.

Jeg plejer mit hår med… en orange shampoo fra Ingredien fra min geniale frisør. Den opfrisker farven og er virkelig god. Jeg bruger også lidt olie – Young Again – i spidserne til at style, og hver gang jeg bruger den, overvejer jeg, om jeg egentlig bare skulle smøre hele kroppen ind i den? Eller drikke den? Jeg tænker også på, om spidserne så bliver yngre end resten af håret, og om min frisure så er lidt aldersforvirret. Det kender jeg godt.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være … at hvis de er i perimenopause eller overgangsalderen, så skal de ikke lide alene i stilhed, men dele deres tanker med deres medsøstre. Jeg ville sige, nej, du er ikke ved blive skør, syg eller dement, du er påvirket af hormonel ubalance. Overgangsalderen er en udviklingsfase. Man bevæger sig fra én livsfase til en anden, smækfuld af hormoner og ubesvarede spørgsmål. Det er en udfordrende periode i livet, men måske bliver den lettere, hvis vi deler vores erfaringer.

Den bedste duft for mig er… duften af mine nære. Jeg kan godt lide at tage et ordenligt snus af min mand, min datter, mine veninder og har gemt de parfumer, min mor og min mormor brugte. Så kan jeg tage et snif af dem, når jeg har brug for det.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… mange forskellige genrer. Jeg har en indre dvalende hip hopper, der bliver meget glad og begynder at lave voldsomme og bedagede danse-moves, når jeg hører ”Jump Around” med House of Pain.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… forsøge at dække det med foundation og så ignorere det. Mit gode, gamle tandpastatrick virker ikke rigtigt længere. Hormonel ubalance giver mig knopper, men ikke på grund af fedtet hud, som da jeg var teenager. Knopperne er mindre, anderledes og kan ikke udtørres. Jeg har ikke fundet et trick til den.

Mit bedste råd til mit unge ville være… at nyde og hylde min krop og mit udseende meget mere. Når jeg ser tilbage på gamle billeder af mig selv, så bliver jeg trist over at huske, hvor utilfreds jeg var med mig selv. Jeg fatter ikke, at jeg var så hård ved mig selv, og at jeg følte mig forkert. Nu ville jeg være ovenud begejstret for at se sådan ud. Jeg minder mig selv om, at det samme gælder nu. Når jeg er 70, vil jeg sikkert synes, at jeg er helt perfekt nu. Så jeg prøver at sætte pris på min krop og mit udseende, som det er, og som jeg ældes. Kroppen er jo fantastisk, og hvad skulle man gøre uden?

Nutidens skønhedsideal er… umuligt at leve op til. Ud over at være slank er idealet nu markerede abs, fyldige læber, markeret kæbelinje, fyldige æblekinder, men med markerede kindben. Lange øjenvipper og perfekte øjenbryn. Det er der jo ikke mange, der fra naturens hånd kan leve op til. Til gengæld kan vi spejle os i perfektion på sociale medier konstant. Jeg har ondt af de unge, for jeg synes, det er nogle helt urealistiske idealer. Men det gælder jo ikke kun dem; vi midaldrende står midt i kampen om, hvorvidt vi skal ældes naturligt eller hoppe med på filler- og botox-vognen.

Det sted, jeg er i livet, er… en udfordrende udviklingsperiode. Men al udvikling er jo spændende, siger jeg til mig selv. Jeg tror på, at der er en større frihed og glæde på den anden side af perimenopause og overgangsalder. En større accept og rummelighed. Nærvær, kreativitet og erfaring.