Alberte Buhl
Alberte Buhl

Alberte erkender: Jeg er ikke den bedste influencer

Paradisoen indrømmer, at hun ikke har et interessant nok liv til at køre influencerlivsstilen på fuldtid.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det er ingen hemmelighed, at der statistisk set er høj sandsynlighed for at blive enten influencer eller personlig træner, efter man har deltaget i et program som "Paradise Hotel".

Artiklen fortsætter under videoen...

Alberte Buhl falder i første kategori, for efter hun var med i den seneste sæson og siden har tilegnet sig 96.000 følgere, tog hun influencerlivsstilen til sig - og dog.

Det er nemlig ikke gået helt, som hun forventede.

Det fortæller Alberte om i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet".

- Jeg har fundet ud af, at jeg nok ikke er den bedste influencer, lyder det fra Alberte, mens både Theis Horndrup og værten Marcus Eklund giver hende ret.

- Jeg er ikke særlig god til at være opstillet. Jeg er rigtig god til at lytte til mig selv og mine egne behov. Og jeg gider ikke tage ud for at tage flotte billeder, hvis ikke jeg har lyst til det. Jeg er også meget kritisk med, hvilke reklamer jeg laver. 

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

I starten var det en taktik for Alberte at lægge ting op sjældent på sine sociale medier, fordi folk så ville være mere nysgerrige, når der endelig dukkede noget indhold op. Efterhånden er det dog blevet mere ufrivilligt med den minimale aktivitet, der er på hendes platforme.

- Nu har jeg fundet fred i at indrømme og stå ved, at jeg ikke har et særlig interessant liv, og jeg magter ikke at være opstillet. Hvad du ser, er hvad du får, lyder det fra Alberte, der dog kan fortælle, at hun tjener gode penge, når hun så laver noget.

Den populære tv-kendis har dog andre drømme, hun er godt i gang med at forfølge, mens influencerlivet bliver en deltidsbeskæftigelse.

- Nu prøver jeg at arbejde mig hen imod at arbejde på tv-produktioner i stedet - bag kameraet eller som vært. Jeg synes, jeg har gode forudsætninger. Der er nogle projekter i gang, men jeg kan ikke sige for meget.

Lyt til "Marcus og Realitypanelet" herunder - eller hvor du normalt hører dine podcasts.