Morten Münster

SE VIDEOEN: Morten Münster går bagom "Robinson"

Morten Münster giver seerne et helt særligt indblik i, hvordan det foregår bag kameraet i "Robinson".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Den 2. maj rejste YouTuberen Morten Münster til Malaysia for at være fluen på væggen under optagelserne til ”Robinson Ekspeditionen!”, hvor han fik en helt særlig rolle.

– Jeg har lavet en lille bagom video. Jeg var simpelthen med i Malaysia og filme dernede. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg har set Robinson næsten hele mit liv, så da jeg fik muligheden, tøvede jeg ikke. Jeg sagde bare til min manager, jeg skal derned. Jeg skal ned og se, hvad der foregår bag kameraet, fortæller Morten og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter videoen med Morten Münster.

– Jeg har lavet to videoer dernede. Den ene er en ren bagom, hvor jeg kommer virkelig i dybden med, hvad der foregår bag kameraet. Hvor bor Jakob Kjeldbjerg? Hvor bor produktionen? Hvordan bygger man en Robinson dyst? Alle de spørgsmål, man sidder med hjemme i stuerne, dem jeg har siddet med – dem har jeg taget med mig derned og vil have svar på.

Det er dog ikke kun bagom optagelserne, Morten Münster bevæger sig.

– Jeg får også lov til at overleve ude på en af øerne – alene. Det var egentlig noget, jeg synes kunne være sjovt, hvis det kunne lade sig gøre, og det kunne det så. Så det bliver også spændende, afslører han.

I 24 timer opholdt YouTuberen sig på en øde ø helt alene, og der døde hans drøm om at deltage i ”Robinson Ekspeditionen”, indrømmer ham.

– 24 timer var rigeligt. Jeg er meget overrasket over, hvor hårdt det er. Ingen mad og bare det at lave et bål – jeg er elendig. Jeg har godt nok fået respekt for deltagerne. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er at være der så lang tid som deltagerne. Jeg kunne slet ikke klare 40 dage.

– Jeg havde faktisk leget med tanken om, at det kunne være sjovt at være med, men nu ved jeg, at det er en drøm, jeg slet ikke skal udleve. Nu har jeg prøvet en dag, og det var rigeligt. Det lynede også ude på stranden. Jeg sov slet ikke, jeg lå bare og kiggede ud på de lyn. Jeg sad bare og havde paranoia i hele de der 24 timer. Jeg var bange, men det bliver en sjov video.