Efter afsked: Jas og Mika vender tilbage til Simba Prisen
YouTube-parret vender tilbage til Simba Prisen, hvor de skal indgå i helt nye roller, lyder det.
Det bliver ikke uvant for ægteparret Jasmin Lind og Mika Schultz at stå på scenen til Simba Prisen 2026.
Ad to omgange har de tidligere været værter på prisshowet, som hylder content creators, og nu vender de tilbage.
Artiklen fortsætter under videoen...
Denne gang bliver det dog i en lidt anden rolle, afslører awardsshowet i en pressemeddelelse.
– Det her er ikke Jas & Mika, der kommer tilbage og gør det samme som før. De får en helt anden rolle i universet i år, og jeg tror, at publikum kommer til at elske at se dem tilbage i Simba-showet på den måde, lyder det Mia Marslew, som er direktør og skaber af Simba Prisen, i pressemeddelsen.
Denne gang får YouTube-parret selskab af youtuberne Isa & Ray, Mathias Bach og stemmeskuespiller Lars Thiesgaard på scenen.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Vi vil gerne have, at årets Simba Prisen føles som én stor fortælling frem for en klassisk prisuddeling med enkeltstående indslag. Derfor har vi samlet nogle meget forskellige personligheder og talenter, som hver især kan bidrage med noget helt særligt. Og vi er kun lige begyndt at afsløre, hvad publikum kan glæde sig til, lyder det videre i pressemeddelesen.
Det var i 2024, at Jasmin og Mika sidste gang var værter på Simba Prisen. I 2025 meddelte parret, at de trak sig som aktive kræfter bag awardsshowet, som de selv har været med til at skabe.
Det betød også, at Alexander Husum og Cornelia Husted i 2025 overtog værtsrollerne ved showet.
Årets show har temaet “Once Upon a Time” og løber af stablen den 7. november i Arena Næstved.