Nicolaj Rosé måtte trække lidt luft, efter han havde set Livs klip.
Foto: Viaplay
Nicolaj Rosé overrasket til bål: Derfor ramte klippet så hårdt
Følelserne væltede frem, da Nicolaj Rosé så klippet til bålceremonien i "Temptation Island".
Den allersidste bålceremoni var en hård omgang for Nicolaj Rosé, som ikke kunne holde tårerne tilbage. I klippet åbnede Liv op om et savn til Nicolaj, som hun også omtalte som sin "bedste ven".
– Jeg er ked af, at jeg har såret ham så inderligt meget. På den anden side er jeg glad for, at jeg har lært det nu og ikke først prøvede at starte en kernefamilie med ham. Det er bare sket på en skidt måde – desværre, lød det fra en berørt Liv i klippet, som henviste til sit sidespring med Gonzo.
Artiklen fortsætter under videoen...
Over for Realityportalen sætter Nicolaj ord på, hvorfor klippet ramte ham så hårdt.
– Jeg var mentalt presset til sidst, og selvfølgelig havde man følelser i klemme, der gjorde, at det ikke var sjovt at se. Så ville jeg næsten hellere se et klip, hvor hun virkede ligeglad. Det var dét, der ramte mig, forklarer Rosé.
Samtidig var han overrasket over dét, han så i klippet, fortæller han.
– Det var nok det sidste, jeg havde regnet med, fordi jeg syntes, hun virkede så følelseskold i den måde, hun agerede på i de forrige klip. I klippet var hun trist, og det var også rart at se, at der var nogle følelser inde bag, om det så var rettet mod mig eller ej. Det blev man selvfølgelig rørt over, for man er jo kun menneske, siger Nicolaj og fortsætter:
– Samtidig var det en forvirring af følelser, fordi jeg også lige forinden havde set de billeder, hvor de (Liv og Gonzo, red.) kyssede i photobooth. Jeg tænkte derfor: hvor meget mente hun egentlig dét, hun sagde?
Noget, der også ramte Nicolaj, var kommentaren fra Liv om, at hun savnede ham. Også selvom han mentalt havde afsluttet forholdet, slår han fast.
– Jeg savnede nok det, vi havde i Danmark, men jeg savnede ikke den person, jeg havde set i programmet. Men man var også et følelsesladet sted, hvor man blev ramt. Jeg savnede da lidt dét, vi havde i Danmark, for der syntes jeg egentlig, vi havde et godt forhold, afslutter han.
Realityportalen har forelagt Nicolajs udtalelser for Liv, som ikke har ønsket at kommentere på det.
Nyhedsbrev
Få HER&NU og Realityportalens nyhedsbrev direkte i din indbakke
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag de bedste artikler om kendte, kongelige og reality direkte i din indbakke.