Liv Madsen og Nicolaj Rosé "Temptation Island"
Foto: Janus Nielsen/Viaplay
Nicolaj Rosé reagerer på massivt had: "Det er der ingen, der fortjener"
Nicolaj Rosé tager afstand fra den behandling, Liv Madsen har fået i kølvandet på "Temptation Island".
Efter klippet, hvor Liv Madsens trykkede på den røde knap i "Temptation Island" og var sin kæreste, Nicolaj Rosé, utro med Andreas "Gonzo" Thorkilsen, er dødstrusler strømmet ind i indbakken.
Noget, vært på programmet Rikke Gøransson har reageret på, hvor hun på det kraftigste opfordrer folk til at stoppe. Også Viaplay, som er afsender på programmet, har appeleret til, at seerne skal opfører sig ordentligt på de sociale medier.
Artiklen fortsætter under videoen...
Og nu melder Nicolaj Rosé sig også ind i koret.
– Jeg er ked af alt den had, hun har fået, efter vi kom hjem. Vi er alle sammen kun mennesker, og jeg synes, folk skal opføre sig ordentligt, siger Nicolaj til Realityportalen og fortsætter:
– Jeg bliver trist på hendes vegne, for der er ingen, der skal behandles negativt, når de går ude i offentligheden. Det kræver stadig meget at være med i sådan et program, og folk har holdninger og meninger hele vejen rundt. Og det er også fint, at man har holdninger og meninger hjemme i stuerne.
Nicolaj Rosé har selv kaldt Livs opførsel med utroskab for "usmagelig" og "ulækker", men han tager afstand fra den behandling, hun har fået, slår han fast.
– Jeg kan heller ikke stå inde for det, hun har gjort – eller måden, hun behandlede mig på. Men derfor er vi stadig voksne mennesker, som skal opføre os ordentligt, når vi er ude i offentligheden. Folk følger med og føler, at de kender en, når de ser sådan et program. Man ved, at når man er med i et program, er der holdninger og meninger, men derfor skal man stadig ikke behandle hinanden negativt eller råbe ting på gaden, siger Nicolaj.
Her henviser Nicolaj til en episode, hvor Liv fik ubehagelige tilråb og fik en albue i siden på vej ud af et tog.
– Det er der ingen, der fortjener, og jeg synes ikke, folk skal være onde eller sige negative ting om Liv. Det må de gerne stoppe med, afslutter han.
Liv har tidligere udtalt sig om sidespringet i "Temptation Island" til Realityportalen, hvor hun fortalte, at hun fortrød måden, det blev gjort på. Det kan du læse mere om HER.
Nyhedsbrev
Få HER&NU og Realityportalens nyhedsbrev direkte i din indbakke
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag de bedste artikler om kendte, kongelige og reality direkte i din indbakke.