Rikke Gøransson på rød løber foran Paradise Hotel, Viaplay og TV3 logoer.
Rikke Gøransson til snigpremiere på "Paradise Hotel" 2026 i Cirkusbygningen

Rikke Gøransson skræmt over uro i Mexico: "Jeg har aldrig oplevet noget lignende"

Tv-værten reagerer på de uroligheder, der opstod i Mexico sidste uge og resulterede i, at optagelserne til den svenske udgave af "Paradise Hotel" blev sat på pause.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I starten af ugen kom det frem, at optagelserne til den svenske udgave af "Paradise Hotel" midlertidigt var sat på pause som følge af uroligheder i Mexico.

Drabet på kartellederen El Mencho søndag den 22. februar skabte optøjer i den mexicanske delstat Jalisco, hvor optagelserne til det svenske tv-program var i fuld gang, og hvor den kommende sæson af det danske var blevet afsluttet et par uger forinden.

Artiklen fortsætter under videoen...

Her lød det fra Viaplay ifølge TV 4, at optagelseslokationen ikke var i risiko, men de var forsigtige og tog sikkerhedsmæssige forbehold.

Den danske "Paradise Hotel"-vært Rikke Gøransson er for nyligt hjemvendt fra Mexico og har fulgt situationen nøje. Det fortalte hun, da HER&NU mødte hende til premiere på "Den eneste ene" torsdag.

– Det er jo mit andet hjem. Det har været intenst at se på, særligt fordi Porto Vallarta er den by, man lander i, når man optager "Paradise Hotel", fortalte hun og fortsatte:

– Det er langt væk, vi optager, så jeg er ikke så nervøs for produktionen og deltagerne, men der er sikkert noget logistisk, der er spændt ben for.

Selvom det ser ud til, at der er faldet ro på siden søndag, hvor politiaktionen mod narkokartelet i Jalisco forårsagede vejspærringer, brandstiftelse og skyderier, så har det alligevel påvirket tv-værten.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 20 år, jeg har været der, så jeg var ret overrasket og skræmt over det. Jeg blev ked af det, fordi det er lidt ligesom, hvis en masse biler stod i flammer i København, så tror jeg også, vi alle ville blive enormt påvirket af det.