Kvinde i stribet kjole står og smiler i en sal med publikum bagved.
Rikke Gøransson til premieren på "Temptation Island" 2026

Rikke Gøransson ville ikke vente på opkaldet: “Jeg lagde selv billet ind”

Rikke Gøransson tog selv initiativet, da Viaplay satte gang i det nye realityformat "Temptation Island"

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Den garvede "Paradise Hotel"-vært Rikke Gøransson behøvede ikke at blive overtalt til at tage værtsrollen på Viaplays nye format "Temptation Island". Faktisk var det hende selv, der satte sig i spil, da hun hørte, at programmet var på vej til Danmark. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

I "Temptation Island" rejser tre par til de varmere omgivelser i Thailand, hvor deres forhold bliver sat på den ultimative prøvelse. Gennem tre uger skal parrene bo adskilt og fristes af singler, mens de forsøger at bevise deres troskab over for deres partner.

Men da værtsrollen skulle besættes, blev Rikke Gøransson ikke ringet op med det samme.

– Jeg blev heller ikke rigtig spurgt. Jeg lagde faktisk selv billet ind på det, da jeg hørte, at det skulle laves. Jeg tog simpelthen fat i mine chefer og sagde: Prøv at høre her. I bliver nødt til lige at overveje, at jeg faktisk arbejder på Viaplay, og måske ville det være en rigtig god idé at sætte mig på det her, fortæller Rikke Gøransson i denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet".

For Rikke handlede det ikke kun om endnu en værtsopgave. Formatet gav hende samtidig mulighed for at kombinere sin tv-erfaring med sin uddannelsesmæssige baggrund som psykoterapeuter. 

– Jeg har altid drømt om at kombinere min uddannelse med tv, så her kunne man gøre det.

Håber på en sæson 2

Og selv om den første sæson nu er blevet til virkelighed, er værten allerede klar på mere. Hun håber nemlig, at "Temptation Island" får en sæson 2.

– Ja gu fanden håber jeg på det, siger Rikke og fortsætter: 

– Jeg synes ikke, at det her ligner noget, som vi har lavet før. Det kan have en snert af alle mulige forskellige tv-programmer, men det har altså en nerve og spændingskurve.

Netop det ser Rikke som en af programmets store styrker. Hvor mange realityformater har en konkurrence, en præmie eller en vinder til sidst, er "Temptation Island" drevet af noget helt andet.

– Det er drevet af noget lidt andet end det meste andet reality-tv, siger hun afsluttende.

Her kan du lytte til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet":