Syv personer står på række og poserer i en solrig, tropisk have.
Temptation Island Danmark

Kold luft efter "Temptation Island": Snakker slet ikke sammen

Liv Madsen har ikke holdt fast i relationen til de øvrige par fra "Temptation Island", fortæller hun nu. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Flere af "Temptation Island"-deltagerne havde følelserne udenpå tøjet, da pressedagen for programmet løb af stablen tirsdag i sidste uge. 

Èn af dem var Liv Madsen, som måtte forlade salen på Halvandet i København, da de første afsnit af Viaplay-programmet blev vist. 

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jeg tror, jeg var lidt ekstrafølsom, og det hele blev bare lidt for meget. Det var mange mennesker, jeg skulle se igen. Når man har haft så intense følelser i det, var det også hårdt at kigge tilbage på den tid, siger Liv til Realityportalen og slår fast, at nerverne har lagt sig helt her en uge efter premieren. 

– Jeg har det bedre, og jeg fik set alle igen, så nu er der ikke nerver på mere. 

Til pressedagen var hele castet samlet igen, men det er ikke alle fra holdet, som Liv i dag snakker med. Det drejer sig om de andre par, som også medvirkede i "Temptation Island". 

– Jeg snakker ikke med dem som sådan. Der har været en masse ting, efter man er kommet hjem. Så der er ikke rigtig nogen, jeg snakker med, fortæller Liv. 

Er det på grund af uvenskab?  

– Det er en masse ting, som jeg ikke vil komme ind på, fortæller Liv og forklarer, at der er andre fra programmet, som hun i dag har en relation til.

Det drejer sig blandt andet om Tobias Strøm Abrahamsen, der tjekker ind i programmet som single, som Liv har fået et venskab til i forbindelse med deltagelsen i realityprogrammet. 

Du kan se "Temptation Island" hver tirsdag, onsdag og torsdag på Viaplay klokken 14.00 eller på TV3 klokken 22.00.