ALT tester: 24 timer med en sladrehank på armen

En, der løber med sladder, har en skidt karakter. Undtaget, når det gælder oplysninger, der kan få dig i bedre form. Netop sådan en type er den lille ”sladrehank” – et måleapparat, man får sat på overarmen, og som skal blive siddende der i alle døgnets timer i hele syv dage. Det, måleren kan fortælle, er, hvor meget, du bevæger dig og ved hvilken intensitet – og hvordan og hvor meget, du sover om natten. Men hvad skal man egentlig bruge de oplysninger til? Man ved vel godt selv, hvor meget, man bevæger sig og hvor sent, man går i seng? Både og, finder jeg ud af, da jeg bliver præsenteret for mine resultater af idrætsfysiolog og træningsforsker Kim Skovholm. Han er ansat i Arndal Spa og Fitness til netop denne del af konceptet, fordi han ved noget om både kroppen og psykologien bag det at træne. Kort sagt ved han noget om motivation – et nøgleord i den her sammenhæng. – Hvis du går ud og spørger 100 mennesker på gaden om, hvad der skal til for at have det godt, vil 99,9 procent svare noget med sundere kost, mere motion og bedre søvn. Så hvad er det, der gør, at vi alligevel ikke træner mere og spiser bedre, end vi gør? Det er, fordi vi ikke er motiverede, siger Kim Skovholm og understreger, at alle forløb hos Arndal er individuelle, netop fordi vi er forskellige og bliver motiveret af forskellige faktorer.

– Vi lever i en sundhedstid, hvor du ikke kan slå op i et magasin uden at blive bombarderet med tip og regler og råd og træningspas. Men det er jo omsonst information, for alle virkelige sundhedstiltag, der batter noget, må altid tage udgangspunkt i, hvem vi er som personer og ikke mindst i, hvordan vi lever vores liv, siger han, og jeg rykker længere ud på stolen af nysgerrighed efter at få at vide, hvordan min uge er gået – set fra en sladrehanks synspunkt.

Spis kød til morgenmad
Kim præsenterer mig for mine resultater, der groft sagt er nogle tal på en graf, og som uden hans hjælp ikke giver ret megen mening. For at kunne sætte tallene i perspektiv, spørger han derfor ind til mit livs byggestene: parforhold, børn, arbejde, kost og motion. Jeg fortæller, at jeg er freelancejournalist med ofte meget stillesiddende arbejdsliv, at jeg tilstræber at løbe to-tre gange om ugen, at jeg er en god sover, at jeg har to børn på seks og otte år og er gift med en amerikaner, der godt kan lide kød, og som derfor er lodret imod mine forslag om kødfrie dage. Det er Kim sådan set enig med min mand i, da vi efter min gennemgang også er kommet ind på min kost. Kim synes bare, at mit kødindtag skal ligge tidligere på dagen end til middag, faktisk ser han gerne, at jeg spiser kød eller fisk til morgenmad for at få flere proteiner end dem, jeg får ved at spise min sædvanlige skål med frugt, yoghurt, hørfrø og hakkede mandler. Hørfrøene, siger Kim, kan jeg godt helt udelade – med mindre jeg lægger dem i blød aftenen inden, jeg spiser dem, da de ellers ingen sundhedsmæssig effekt har. Jeg fortæller også, at jeg indimellem springer frokosten over eller erstatter den med nødder og mandler. Dårlig ide, synes Kim igen, af to årsager.

– Morgenmad og frokost er vigtige måltider, fordi de tilfører kroppen energi på tidspunkter, hvor man faktisk har brug for den. Det er her, man afleverer og henter børn, er på arbejde og træner. Efter klokken syv om aftenen har kroppen strengt taget ikke behov for mere energi, så det, den får i form af føde her, ligger man kort fortalt bare og tager på, mens man sidder eller sover. Skal man springe et måltid over, så lad det være middagsmaden, siger Kim.

Det simple regnestykke
Men jeg skal ikke springe middagsmad eller andre måltider over, anbefaler Kim. Tværtimod skal jeg sørge for at holde mit kalorieindtag på nogenlunde det samme antal, jeg forbrænder på en dag, hvilket er omkring 2000. Mine tal viser, at hvis jeg ligger ned og trækker vejret i samtlige 24 timer, så ligger tallet på ca. 1.465. Det er det, der er min hvileforbrænding. Alt, hvad jeg bevæger mig herudover, er, sammen med min hvileforbrænding, min døgnenergiomsætning og det, jeg kan påvirke ved at løbe efter bussen i stedet for at køre i bil. Det ultrasimple regnestykke er altså, at hvis du gerne vil tabe dig, så skal du have mindre energi (mad og drikke), end du forbrænder på et døgn, forklarer Kim. Jeg skal ikke tabe mig. Og det er vigtigt i den her sammenhæng, pointerer Kim. For folk kommer overordnet set med et ønske om at blive sundere, men for nogle handler sundhed om vægttab, for andre handler det om styrke og for andre igen handler det om stressreducering. Mit mål med projektet er generel sundhed og at optimere mit genetiske potentiale, som Kim formulerer det for mig. Grunden til den forholdsvis uddybende samtale om ens arbejds- og privatliv er, at det ofte forklarer anormaliteter på graferne, siger Kim, der f.eks. havde en klient med en ekstremt afbrudt søvn.

– Det kunne jeg jo have brugt lang tid på at finde ud af årsagen til – eller også kunne jeg bare spørge og få det svar, at min klient havde en baby på to måneder, der selvfølgelig var forklaringen på den ujævne døgnrytme, fortæller Kim.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Spis rigtigt i forhold til din træning

Kim kommer ind på hele vores evolutionsteori og forklarer, at vores menneskekrop faktisk er tilpasset et samfund, der eksisterede for ti tusind år siden. Dengang var der som bekendt hverken tv eller internet, men til gengæld en masse natur, hvor man selv skulle finde sin føde. Han spørger mig, hvornår jeg tror, kroppen begynder på det, han populært (og ikke så rart) kalder for kroppens forrådnelsesproces. Jeg pipper ”40 år” og tænker, at det da ikke står så skidt til med mig. Langt fra, siger Kim, og afslører, at tallet er 22. Vi begynder simpelthen at gå i forfald lige efter, vi er gået ud af gymnasiet og med det faktum vil Kim egentlig bare sige, at det er på tide at komme i gang med at passe på vores krop.

– Det lakker jo endegyldigt mod enden, og til sidst dør vi, men alt den mønt, du lægger i maskineriet nu, kommer til at have en betydning for, om du skal på plejehjem, når du er halvfjerds eller firs – og om det er dig selv eller en anden, der kan tørre dig, når du har været på toilettet. Vi kigger mere indgående på mine testresultater, som er baseret på seks fulde døgn med måleren på. Man bliver bedt om at have den på i syv dage, men det er for at sikre, at der er seks fulde døgns data. Tallene viser, at jeg ligger fuldstændigt jævnt over stort set hele linjen, hvilket kommer som en overraskelse af flere årsager: Af uransaglige grunde vågnede mine ellers ret sovedygtige børn stort set hver nat hele den uge, jeg havde måleren på. Jeg følte mig ekstremt lidt udhvilet og var overbevist om, at jeg ville bone ud i en kategori, der hed ”meget mere søvn”. Og jo: Måleren afslørede, at jeg faktisk var vågen flere gange hver nat, men at jeg ekstremt hurtigt faldt i (dyb) søvn igen, og at jeg derfor faktisk havde fået i gennemsnit otte timers søvn hver nat i seks dage. Ikke i træk. Men alligevel. Og det endda ret præcist. Men, siger Kim, et søvnmønster som det, jeg har i løbet af testugen, kan faktisk være direkte usundt. For nok er jeg god til at falde i søvn og sove dybt, men at vågne flere gange hver nat gør, at man ikke får restitueret nok, mens man sover, hvilket har afgørende konsekvenser for huden, koncentrationen og aldringsprocessen. Kim tegner en buet linje på et papir og forklarer, at vores søvn er delt ind i faser, og at hver fase varer tre-fire timer. Hvis vi vågner tilstrækkeligt mange gange over en tilstrækkelig lang periode, når krop og hjerne aldrig igennem de fornyelsesprocesser, der sikrer både vores fysiske og mentale sundhed.

En holdning som Dronning Ingrid
Tallene fra målingerne bliver delt ind i let, moderat og hård, og jeg var også overrasket over, at jeg i 6 procent af tiden faktisk kom helt op i den hårde træningskategori. Den ene træningssession, jeg fik svunget mig op til i løbet af ugen, viste sig at være af imponerende (i hvert fald for mig selv) hårdhedsgrad, der virkelig battede i det samlede regnskab. Og her er vi tilbage til udgangspunktet, nemlig motivation: For hvis bare en enkelt tur på et løbebånd kunne få mine tal op i det røde felt, hvordan ville mine tal så ikke se ud, hvis jeg luntede over i centret to gange om ugen? Omvendt var det lidt af en øjenåbner, hvor fuldstændigt nulstillet mit aktivitetsniveau var i løbet af dagen.

– Det ser nærmest ud som om, du er besvimet. Mange timer i træk. Det ligner kurven fra en død mands puls. Det ser ud, som om du kun har brugt energi på at børste tænder den dag, siger Kim om en af de dage, hvor jeg må have siddet foran en computer det meste af dagen. Og med mit stillesiddende arbejdsliv bør jeg faktisk træne helt anderledes, end jeg gør, pointerer han.

– Hvis ikke du kommer i gang med at styrke din rygmuskulatur, vil du have en holdning som Dronning Ingrid, når vi mødes igen om 30 år. Der er intet i vejen for at løbe, men split de 40 minutter, du ellers ville bruge på båndet, op i to. De første kan du sagtens bruge på at løbe, men det skal være intervaltræning, hvor du spurter i et minut og går i et minut – i tyve minutter. Bagefter skal du bruge tyve minutter på at styrketræne. Få en træner til at lægge et program for dig. Så vil du mærke forskel på din sundhed, men ikke i din hverdag, siger Kim.

Hvordan det føles at være dig
Han forklarer, at de hos Arndal gør meget ud af ikke at ændre på folks liv, men på deres sundhed.

– Vi tager altid udgangspunkt i klienternes hverdag, for det nytter ikke noget at bede en direktør om at træne halvanden time fire gange om ugen, for det har han simpelthen ikke tid til, siger Kim.

– Men så må vi skrue på nogle andre parametre – som den måde, man træner på. Det er jo de små ting, der gør forskellen, og hvis ikke man har lyst til at opgive sin søndagscaffelatte med veninderne, så drik den, mens I går rundt om Søerne i stedet for på caféen med udsigt til de forbipasserende joggere. Desuden, siger han, skal sundhed aldrig handle om tallet på vægten.

– Det skal handle om, hvordan dit tøj passer, hvordan du synes, du ser ud i spejlet og ikke mindst, hvordan det føles at være dig i din krop.

LÆS OGSÅ: Dét betyder protein for din krop