”Der er mange ting i livet, der bliver tydeligere, når du begynder at lytte til din krop”

“Hvis du ofte craver søde sager, kan du samtidig også spørge dig selv: Hvor i dit liv tillader du ikke nok sødme? Er du for striks ved dig selv, glemmer du pauser og ro og mildhed?”

Sådan skrev Amanda Schou på sin profil @maanemama på Instagram for et år siden. At kæde sukker og sødme – måske endda kærlighed – sammen virker på en måde fuldstændig selvfølgeligt. Julen er hjerternes og de søde sagers fest. Men samtidig er det nok de færreste i dagens Danmark, der vil besvare lysten efter søde sager med øget selvomsorg og kærlighed.

For 10 år siden var det, som om der åbnede sig et landskab indeni Amanda Schou. Hun var i gang med at tage en yogauddannelse i San Francisco, hvor hun mødte en ayurvedisk underviser, som introducerede hende for det oldgamle indiske system.

“Det var lidt som at få et nyt sæt briller på, jeg aldrig havde set verden igennem før, men som alligevel føltes enormt velkendt. Jeg begyndte at se de mennesker, jeg mødte, gennem dem, og det gav mig en ny forståelse og stor medfølelse for dem. Men mest af alt var det et sprog, der hjalp mig til at forstå min krop, som på det tidspunkt havde det rigtig skidt,” siger hun.

Vi sidder på en bænk i Ørstedsparken i København og kigger på søen. Bladene har skiftet farve, der dufter af fugtig jord og frisk luft, og vi drikker – selvfølgelig – urtete.

Amanda Schou er astrologisk og ayurvedisk vejleder, og det er der stigende interesse for at dømme efter hendes stigende antal følgere på Instagram, lange ventetider og ikke mindst hendes nyligt underskrevne forlagskontrakt på en bog, der skal handle om at leve i kontakt med årstiderne, og som udkommer i september 2023.

I løbet af de seneste 20 år har praksisser som yoga og meditation og behandlingsformer som reiki, akupunktur og ayurveda spredt sig til Vesten i sådan en grad, at det i dag føles som en helt naturlig del af det vestlige samfund. Amanda Schou mærker også den stigende interesse, men i takt med udbredelsen er hun også begyndt at se farer forude.

“Jeg synes, at vi i Vesten har en tendens til at instrumentalisere disse praksisser. Nysgerrigheden og sulten efter dem kan godt være oprigtig, men hvis vi ikke passer på, bliver praksisser som yoga, ayurveda, mindfulness og meditation bare redskaber til at optimere os selv, så vi kan fortsætte vores busy lives. Og det er meget langt fra deres oprindelige filosofiske og spirituelle grundlag,” siger Amanda Schou, der ikke er en helgen på det punkt.

Hendes egen rejse ind i ayurvedaen kom også skævt fra start. Og måske netop derfor forsøger hun i dag at gå til sit arbejde med stor ydmyghed og bevidsthed.

Ikke en tryllestav

Amanda Schou væver krop og kosmos sammen, skriver hun på sin hjemmeside og i sin Instagram-bio. Både når hun arbejder med astrologi og ayurveda, som begge har både kropslige, sjælelige og kosmiske elementer i sig. Selv om de begge fylder i hendes praksis, er det især ayurvedaen og dens store fokus på årstidernes gang – og hvordan de påvirker vores krop og sind – vi taler om denne formiddag.

Vi starter lige med lidt fakta. Helt kort er ayurveda et 5.000 år gammelt helse- og medicinsk system, der blev brugt til at beskrive og behandle hele mennesket, forklarer Amanda Schou. Ayurveda har rødder i oldtidens Indien sammen med yogaen. Men hvor yoga er centreret omkring sind og bevidsthed, tager ayurveda afsæt i det fysiske legeme. I mange år eksisterede ayurveda som en form for grandmother wisdom og var en integreret del af hverdagen, der bl.a. guidede inderne i, hvordan de skulle spise og leve.

I Indien og Tyskland findes der ayurvediske hospitaler, hvor der arbejder ayurvediske læger og behandlere. Forebyggelse af sygdomme er en stor del af ayurveda, bl.a. ved at leve i balance med årstiderne, dagens rytme og din personlige fysiske og mentale sammensætning, også kaldet din konstitution. Ethvert menneske er sammensat af tre grundlæggende energier, også kaldet doshaer, som består af de fem elementer: luft, jord, vand, ild og æter. Vi har alle én unik konstitution, men indeholder elementer fra alle tre.

De tre konstitutioner er vata, pitta og kapha og kan kombineres f.eks. pitta-vata eller kapha-pitta etc. Går konstitutionerne i såkaldt overdrive, får du mentale og fysiske symptomer, og du kan forsøge at genskabe balancen ved at justere på kost og dagsrytme og sørge for, at du lever i bedre takt med årstiden.

“Da jeg først lærte ayurveda at kende, fungerede det i høj grad som en omformulering af en spiseforstyrrelse, jeg havde kæmpet med i lang tid. I stedet for at tælle kalorier blev jeg helt vildt striks i forhold til, hvad jeg spiste, og hvad der var godt for mig. Det healede mig i den forstand, at jeg trods alt begyndte at spise, men mad og ayurveda var stadig forbundet med enormt meget kontrol,” forklarer Amanda Schou.

På et tidspunkt blev hun meget syg med stress og udbrændthed. Det var en voldsom oplevelse, men det var samtidig også med til at ændre hendes tilgang til den oldgamle indiske praksis.

“Jeg begyndte at spørge mig selv, hvordan jeg kunne gå til ayurvedaen på en ny, mere bevidst måde med egenomsorg for øje. Det vigtigste for mig at sige, er, at ayurveda – og andre yogic sciences – er ikke en magic wand, du svinger, og så har du det godt. Det kræver tid og tillid. Men læner du dig ind i det, kan det have en utrolig effekt på din krop og dit sind.”

At leve lykkeligt med årstiderne

Amanda Schou er egentlig uddannet kunsthistoriker, og inden hun gik all in på ayurvedisk og astrologisk vejledning, havde hun et ganske almindeligt kunstformidlingsarbejde. Dét satte corona en stopper for, og det blev skubbet, der gjorde, at hun gik op på fuldtid i sin lille virksomhed.

På det tidspunkt havde hun haft profilen @maanemama i et par år, og gennem den havde hun fået en stor skare af følgere, der stadig følger med i hendes velskrevne og finurlige opslag, hvor hun kommer med kosmiske og astrologiske indsigter og giver updates på, hvad der sker med årstiden. “Har du grædt over tabet af the old you endnu? Now is the time,” skrev hun f.eks. sidste nytår, hvor der var en rigtig “griddy og klistret” Venus i retrograd, som skabte en rigtig “make-it-or-break-it-stemning.”

“Mange af dem, der kommer til mig, søger ofte en ret bred vejledning. De kan f.eks. finde på at sige: “Jeg er helt vildt træt af mit arbejde, jeg har tit ondt i maven og vil virkelig gerne finde mit life purpose,”” siger hun og griner mildt. Det er ikke lette sager, men ved hjælp af ayurveda er der faktisk en vej ind til kernen af den ellers ret brede problemstilling, forklarer hun.

Modsat den vestlige medicinske tilgang, som Amanda Schou mener, dyrker en one size fits all-tankegang, ser ayurveda det individuelle menneske og dets sammenhæng med verden omkring det. Når du får det skidt, oplever smerter, uro, you name it, kigger jeg som ayurvedisk behandler eller vejleder på, hvordan din dagsrytme er, hvad du spiser, og om du lever i balance med din konstitution og ikke mindst med årstiden.

Og ud fra den indsigt justerer man, så der bliver skabt mere balance og ro i kroppen og sindet, hvilket – ifølge ayurveda – vil reducere symptomerne. Og når de fysiske symptomer og ikke mindst sindet falder til ro, vil det blive tydeligt, hvilke relationer og andet, så som job etc., der skal bruges energi på.

“Der er mange ting i livet, der bliver tydeligere, når du begynder at lytte til din krop og til årstiden,” siger Amanda Schou.

Men hvad mener du helt præcis med at leve i takt med årstiderne? Hvordan gør man det i praksis?

“At leve i forbindelse med årstiderne er en af de helt grundlæggende praksisser i den ayurvediske livsstil, men det går også igen i andre oprindelige kulturer, hvor man har højtidsfejringer, der markerer årets gang og årstidernes skiften. At leve i forbindelse med årstiderne er først og fremmest en nærværspraksis. Det er en hengivenhed til kroppens samtale med omgivelserne. De fleste er eksempelvis helt med på, at sommeren er en mere udadvendt og energisk tid. Men husker du så at geare tilsvarende ned og være indadvendt, meditativ og langsom om vinteren uden dårlig samvittighed og FOMO?” spørger hun.

De fleste forstår også, at julens krydderier, som nellikke, kardemomme, kanel og ingefær, er søde, spicy og virker varmende på kroppen, og at den har brug for dem, når det er koldt i vejret. Men ikke alle har samme viden om, at mynte, fennikelfrø og korianderfrø eksempelvis er gode sommerkrydderier, fordi de reducerer varmen i kroppen, fortsætter hun.

“Men at leve efter årstiderne skal ikke være dogmatisk. Det handler om at lytte. Har du brug for mere hvile, når dagene bliver kortere? Godt! Har du brug for flere friske gåture, mere ingefærte eller mere tørbørstning, når vi har rundet 1. marts, og kroppen bliver forårsrastløs, men stadig er lidt dvask?” siger hun og fortsætter:
“Frem for bare at gøre, som du plejer, så prøv at lytte til det, årstiderne og din krop fortæller dig, og handl efter det.

Du kan sagtens forbinde dig til årstidernes visdom, selv om du bor midt inde i byen. Tænk bare på træerne langs cykelstien eller himlens skiftende farver. Tænk på fugle på træk om efteråret, eller en insisterende erantis, der bryder op i det sprøde forår.”

Over tid kan disse tiltag hjælpe med at reducere stress, uro, søvnubalancer og genetablere en mere energisk og nærværende version af dig selv, siger Amanda Schou. Men det er ikke ensbetydende med, at ayurveda og en mere årstidsorienteret livsstil er et endemål, du når, og derfra er livet bare bliss.

“Det er en on going samtale, og jo bedre du bliver til at have den, jo mindre driller livet.”

Amanda Schou taler hurtigt og levende, men tager sig også tid til at tænke sig om og svare ordentligt på spørgsmålene. F.eks. om der er nogle problemstillinger, der går igen hos de mennesker, hun møder gennem sin vejledning. Om der er en rød tråd, der kan sige noget om den verden eller det samfund, vi står i. Og det er der faktisk.

“Jeg mener, at vi lever i et samfund, der i den grad øger den høje energi. Du skal hele tiden være foran, kende dit næste move og optimere dit liv. Og jeg tror, der er mange, der lidt som mig selv har tendens til at tro, at du kan arbejde dig ud af din stress. Når jeg lige har klaret den her opgave, når jeg lige har svaret på den her mail, så stopper jeg. Men verden stopper ikke. Vi skal ændre vores mindset, sætte farten ned og lytte til vores kroppes signaler.

Det er i virkeligheden mega radikalt, at vi som samfund har aftalt, at mails er noget, vi svarer på hurtigt, og to do-lister bliver krydset af, inden vi går hjem om eftermiddagen,” siger hun.

Behovet for vækst og selvoptimering overskygger kroppens behov. Det er en kapitalistisk tænkning, som har smittet af på vores måde at se på vores kroppe, vores eksistens og vores sundhed, og som handler om at skabe udbytte, forklarer Amanda Schou. Vi har lært, at vi skal spise mad, der gør os mætte, men ikke tykke, så vi kan leve op til nogle idealer. Vi skal spise mad, som gør, at vi kan komme igennem dagen bedst muligt, i højt gear og uden at interessere os for, hvilke råvarer der er i sæson.

“Der er konstant fokus på mål. Men effektiviseringstankegangen er enormt selvudslettende, hvis vi tænker os ind i et større økosystem. Fordi vi kan ikke holde til det i længden.”

Hvorfor tror du, at vi i Vesten har tendens til at instrumentalisere praksisser som ayurveda?

“I Vesten bliver alt til noget, der har et formål. Men det er ikke det, der er tanken bag yogic sciences. Pointen er, at vi er forbundet. Med andre mennesker, med naturen og med verden omkring os. Og det er den forbindelse, som bl.a. ayurveda og den årstidsorienterede livsstil søger at genskabe,” siger hun.

Husk rødderne

Tidligere på året udkom bogen Who Is Wellness For? af den australsk-canadiske forfatter Fariha Róisín, der bl.a. forholder sig kritisk til den vestlige wellnessindustri og dens appropriering af ikke-vestlige praksisser og filosofier. Det er også en kritik, som Amanda Schou har tænkt meget over.

“Som hvid yogalærer og ayuervedisk vejleder er det vigtigt at huske, at dette felt ikke oprindeligt tilhørte mig. Det er noget, jeg kan lære fra, og det er en evig rejse. Vi skal huske at kreditere og pege på traditionen eller praksissens rødder og ikke bare låne de elementer, vi kan bruge, som matcher den story, der allerede kører på repeat i vores samfund,” siger hun.

Men samtidig står der også i de oprindelige tekster, at ayurveda er et system af helse, omsorg og næring, der kan gøres relevant for alle mennesker på kloden, pointerer Amanda Schou.

“Man kan forkorte det til, at ayurveda altid skal fremføres i en form, der matcher tid og sted, og det mener jeg godt, man kan gøre, mens man ærer den lange arv. Ayurveda er til gavn for alle mennesker, og jo flere mennesker, der taler om det og praktiserer det, jo mere healer vi.”

Det er en af grundene til, at Amanda Schou går meget op i, at hun væver astrologi og ayurveda sammen, så ayurveda får lov at være ayurveda, og astrologi får lov at være astrologi.

“Det er ikke en smoothie! Men når de danser sammen, opstår der noget meget potent,” siger hun.

“Astrologi og ayurveda kommer forbi det rationelle og det intellektuelle og trænger ind i nogle andre lag af vores sind end dem, vi opholder os i det meste af tiden. Og det, tror jeg, mange af os længes efter.”

Vi siger farvel, men Amanda Schou bliver siddende på bænken i parken lidt endnu.

“Jeg skal lige…” siger hun og kigger ud over den gullige og rødlige transformerende efterårspark.