Terapi
SPONSORERET indhold

Bliver vi lykkeligere af terapi?

Stresscoaching, individuel terapi, parterapi, familieterapi og sorggrupper – vi går i terapi som aldrig før. Men virker det? Hvordan vælger man den rigtige terapiform, og hvor længe skal man vente på at få det bedre?

Af: Christina Bølling Foto: Plain picture
01. jul. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Den gode nyhed er: Terapi virker. Så glem alle skrækhistorier, du har hørt, om folk, der går til psykolog i årevis uden at få noget ud af det, eller om en omgang navlepilleri, der ender i konflikter med venner og familie, fordi den, der går i terapi, pludselig skal sige fra. Hele tiden. Markant.

– Der går ingen røg uden ild. Det er helt klassisk, at mange reagerer, når de kommer i terapi, fordi de f.eks. pludselig opdager, at deres manglende evne til eksempelvis at sige nej er skyld i problemer. Og hvis du i overført betydning er typen, der siger ja til at klippe naboens hæk, selvom du har en diskusprolaps, er det sikkert ikke kun dér, du siger ja, når du burde sige nej. Men hvis du ikke har været vant til at sige nej, er det forståeligt, at du har svært ved at finde lydstyrken og enten hvisker det eller overdriver i starten, indtil nej-ordets tre virkningsfulde bogstaver bliver en naturlig del af dig, forklarer praktiserende psykolog, cand. psych. Claus Wennermark.

Claus Wennermark har haft klinik i Holbæk i 15 år, og ifølge ham og de nyeste tal fra Dansk Psykolog Forening går danskerne mere til psykolog end tidligere. Han synes ikke, det er forkælet eller navlepillende.

– Tværtimod. Man kan selvfølgelig godt sige, at det er luksus i forhold til kulturer, hvor man ikke har de mest basale menneskerettigheder. Men man kan ikke sammenligne æbler og pærer. I vores del af verden har vi bare nogle andre problemer, som har stor betydning for os. Det er smertefuldt at være deprimeret og kan være et handikap i din hverdag. Rent faktisk har vi også større problemer i dag, end man havde for fyrre år siden, blandt andet fordi der er så meget pres på den enkelte. Du skal performe på alle scener – hvis du er f.eks. sælger, skal du jo bare ud hver dag med et smil på læben og virke overbevisende. Det kan du ikke, hvis du er nedtrykt, og så er dit job i fare. Sådan er det bare.

Claus Wennermark synes slet, slet ikke, det er luksusproblemer, vi søger psykologhjælp, coaching eller parterapi for. Stress, angst, depression, skilsmisse, familieproblemer, sorg i forbindelse med dødsfald er til at tage og føle på. Men hjælper terapi, bliver vi lykkeligere?

– Ja, det gør de fleste faktisk. Lykkelig er måske så meget sagt, men det, en god psykolog kan, er jo at hjælpe med at indkredse det rigtige problem. For det er jo langtfra altid det problem, folk kommer med til første samtale, der er hovedproblemet – og rigtigt mange, der bliver henvist via egen læge, aner ikke, hvad der er galt. De har været kede af det længe uden helt at vide hvorfor. Andre kommer naturligvis, fordi de er i akut krise, men også dér kan roden til krisen ligge gemt et sted i personligheden.

Helt klassisk ser cirklen således ud: I løbet af de første to-seks terapisessioner begynder du at forstå, hvordan problemet er opstået, og at du selv har en andel i det. At du er på en bestemt måde, der er medvirkende til nogle af de svære ting i dit liv. Næste naturlige spørgsmål er ifølge Claus Wennermark så: Hvorfor er jeg blevet sådan?

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Glad sommer: 3 genveje til ægte lykke

– Den del af arbejdet er hård og kan også tage flere terapitimer. Men der er næsten altid en forklaring, der er konkret og fører tilbage til noget, man har lært på et tidligere tidspunkt i sit liv. Og når man f.eks. siger nej til at klippe hækken, kan man mærke, hvilke følelser nejet fremkalder, f.eks. at man svigter. Det giver god mening, hvis man så finder ud af, at angsten for at svigte måske hænger sammen med, at ens mor altid lå i sengen og var syg, da man var barn, siger Claus Wennermark.

Når man kender roden til sin adfærd, kan man begynde at ændre den og forme livet mere på sine egne præmisser i stedet for på andres. Helt populært kan man sige, at „det, man kan lære, kan man også af-lære igen". Men rent terapeutisk skal tre forudsætninger være på plads, for at det kan lykkes: Du skal finde den rigtige terapeut, du skal være parat til at lave det „hårde" arbejde, og så skal kemien være rigtig.

Når tårerne triller
Claus Wennermark har oplevet, at kemien ikke har været god mellem ham og en klient. Han har valgt at sende klienten videre til en anden psykolog, men det er ikke alle terapeuter, der gør det. Men mere om etikken i det senere... Ifølge Claus Wennermark er der hellige køer i terapeut-klient-forholdet. Blandt andet den, at man skal være glad, ligegyldig hvilken terapeut man får.

– Mange klienter tror, at de er nødt til at tage den psykolog, de er blevet henvist til, og selv når de selv har valgt og betaler, er det svært at sige „nix, kemien mellem os duer ikke". Hvis det ikke fungerer, holder klienten bare op med at komme efter et par gange, siger Claus Wennermark. Han synes, det ville være fint, hvis den første samtale ikke bare handlede om at afdække klienten, men også om at få terapeuten „på plads". Hvem er du? Hvad er din teori? Hvordan tænker du?

Ifølge ham er det ikke flovt at spørge:

– Du ville jo spørge enhver anden fagperson til hans eller hendes specialviden og bede om deres råd!

Hvornår ved man, at det går den rigtige vej?

– Det skal helst føles bedre efter de første gange. Men som psykolog er der også andre parametre, f.eks. gråd. Når der kommer tårer, er det tegn på, at man er nede i de erindringer, der gør ondt, og som man skal i kontakt med, før det kan blive bedre. Nogle har måske ikke grædt i årevis, men når de i det lukkede rum får kontakt med ting, der har gjort meget ondt, sker der en forløsning. En af de største enkeltbudgetposter for en psykolog er papirlommetørklæder, siger Claus Wennermark. Og han har aldrig set krokodilletårer i terapilokalet.

– Uanset om det er parterapi, individuel terapi eller gruppeterapi er der et element af smerte, som er vigtig for udviklingen, og den del skal man være parat til, hvis terapien skal have effekt. Viljen til åbenhed er det svære, for det er en genstridig størrelse at skulle tale med en komplet fremmed om de værste sider af én selv, om skam, skyld og frygt, som man har brugt år – måske hele livet – på at skjule for omgivelserne.

Claus Wennermark understreger endnu en gang, at terapi ikke er en tur i Tivoli. Det er hårdt arbejde, men som sagt: Det lønner sig.

– For nogle år siden var det populært at tale om værktøjer. Man gik til psykolog for at få „værktøjer". Så jeg fik en masse klienter, der troede, de lige skulle have en „skruetrækker", der kunne hjælpe dem med at løse deres problemer. Men hele tanken byder mig imod, og det er den tankegang, der adskiller en coach fra en psykolog. Coachen går efter problemet, som psykolog er du optaget af personen, ikke af hendes problem, siger Claus Wennermark.

Læs videre på næste side.Kan alt fikses?
Anna, 33, gik tre gange til NLP-terapeut, fordi hun havde nogle problemer i sit parforhold og ikke var rigtigt glad selv, men syntes ikke hun fik noget ud af det.

– Det var, som om jeg skulle komme med det hele selv, og jeg syntes, at samtalen løb ud i sandet. Det hjalp mig ikke spor. Samtidig foregik det hjemme hos terapeuten privat, og hun boede langt pokker i vold fra, hvor vi bor, så jeg brugte også rigtigt meget tid på transport, og det var dyrt! Jeg er studerende, så det droppede jeg hurtigt. Paradoksalt nok nåede jeg vel egentlig til den konklusion, som nogle åbenbart gør: Det her problem må jeg sgu nok hellere selv løse, for der er tilsyneladende ikke hjælp at hente fra professionelt hold, siger Anna, der gerne vil være anonym, for selv om vi er åbne over for venner og veninder om, at vi ikke kan få det til at spille 100% hele tiden, så er det stadigvæk en privat sag.

Claus Wennermark synes, tre gange er for mange gange, hvis det ikke fungerer. Efter hans mening ved begge parter – helt ærligt – allerede efter 45 minutter, om kemien fungerer. Og når den mangler, kan man ikke lave den arbejdsalliance, som han mener, al god terapi tager afsæt i. Tre grundfølelser skal være til stede: Tillid, respekt og følelsen af at være forstået. Dertil kommer nogle etiske regler, der også skal være på plads.

– For klienten er det blandt andet sociale regler som at komme til tiden, melde afbud og den slags. Terapeuten har et sæt etiske regler fra Dansk Psykolog Forening, hun skal overholde. Der er faktisk en Emma Gad for psykologer. Gør hun ikke det, kan man i princippet trække hende i retten. Det kan du ikke, hvis du vælger en coach, en psykoterapeut eller en psykoanalytiker, der ikke er medlem Dansk Psykolog Forening, siger Claus Wennermark.

En midtvejsevaluering er et andet råd, Claus Wennermark anbefaler den, der opsøger en psykolog. Og det er fint, at klienten tager teten:

– F.eks. at spørge terapeuten direkte „Hvad synes du om forløbet? Er vi på rette spor? Synes du, jeg arbejder med processen?" Det er helt reelle og gode spørgsmål, og vi ville jo ikke tøve med at spørge andre fagfolk til råds med deres ekspertise. Så det må man også godt med sin psykolog, siger Claus Wennermark, der ikke synes, at der er problemer, der er for små til en tur „i stolen" og en Kleenex.

LÆS OGSÅ: "Lykken blev et tal og ikke en følelse"

– Som sagt er der tydelig evidens for, at det virker, i nogle tilfælde lige så godt som medicin – og tilmed uden bivirkninger. Men der kan omvendt godt være problemer, der er for store til terapi, f.eks. bipolar lidelse (manio-depressivitet) og andre alvorlige psykiske sygdomme. Her kan samtaler med en psykolog dog bruges på en anden måde, nemlig til at finde ud af at leve med et livsvilkår, der ikke kan fikses. – Den slags problemer har vi det rigtigt svært med i vores del af verden. Fundamentale konflikter, sygdom, fysiske forhindringer og forhold i nære relationer, vi ikke kan håndtere. Vi er sindssygt gode til at handle på problemer, men vi har svært ved at acceptere, at de er en uundgåelig del af livet og ikke altid går væk. Men selv dér kan en god terapeut spille en rolle, nemlig som den, der understøtter erkendelsen af, at nogle problemer bare er kommet for at blive...

„Efter tre måneder kom glæden tilbage!"
Katinka, 35, opsøgte efter mange overvejelser en psykolog. Hun havde nedture og var i dårligt humør, men forstod ikke hvorfor, for hun havde haft en god og tryg barndom.

– Jeg tænkte, at jeg bare skulle tage mig sammen og droppe mit sortsyn, men det blev værre. Til sidst tænkte jeg oftere på selvmord og havde svært ved at overskue helt almindelige dagligdags aktiviteter, fortæller Katinka. Hun surfede på nettet og fandt en kvindelig psykolog med speciale i sensitive personer.

Hun opdagede, at det at være følsom åbenbart ofte medfører tendens til depressive symptomer.

– Jeg var nervøs, da jeg ringede til hende, men det gik over. Kemien var god, og det bekræftede vores første møde. Det er lidt svært at beskrive, men hun var bare rar at være sammen med og god til at spørge ind til mig, siger Katinka, der var glad for, at hun ikke skulle tale hele tiden selv. Hun fik også håndgribelig hjælp til at tackle sine dystre tanker: Et skema, hun skulle udfylde derhjemme, når tankerne begyndte at køre rundt med hende.Nogle gange skal det åbenbart blive værre, før det kan blive bedre. Efter to gange hos psykologen havde Katinka det så dårligt, at hun næsten ikke kunne komme ud af sengen. Hun overvejede at droppe terapien.

– Jeg tog heldigvis en snak med hende om det, og hun forklarede, at det var normalt at få det værre i en periode, og at jeg til enhver tid kunne stoppe. Hun anbefalede mig også at tale med min læge om medicin, hvilket jeg gjorde, fortæller Katinka, der efter tre-fire måneder på en kombination af lykkepiller og kognitiv terapi hos psykologen følte en stor forandring.

– Min ægte glædefølelse vendte tilbage. Jeg begyndte at forstå, at tanker bare er tanker, og at tanker blot er nerveimpulser og langtfra altid sandheder. De kan være enormt kraftfulde i deres påvirkning af vores følelser og gøre os syge.

– Det konkrete arbejde med mine dysfunktionelle tanker var en omdirigering af nogle mønstre, jeg havde tillagt mig. Den skematiske tilgang skar ud i pap, hvordan de negative og dysfunktionelle tanker gjorde mig i rigtigt dårligt humør, men at jeg kunne undgå den dårlige følelse indeni ved at skubbe de dårlige tanker væk. Jeg opdagede, hvilke situationer der satte gang i sorte tanker, siger Katinka, som synes, psykologforløbet har ændret hendes liv:

– Jeg er glad for, at jeg turde prøve det.