Ekspert: Indeklimaet er vigtigere, end du tror
SPONSORERET indhold

Ekspert: Sådan skaber du et godt indeklima

Du må ikke gå på kompromis med et godt indeklima. Se, hvorfor her.

Af: Michael René
09. okt. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Det er endelig blevet fredag aften, du sidder og nyder afslutningen på en rigtig dejlig uge sammen med familien. Der spreder sig en dejlig aroma af kaffe sammen med den rødvinsrest, der er tilbage i glasset fra middagsbordet. Stearinlysene brænder, støvet hvirvler ud af højtaleren, mens musikken spiller. Pærerne over stuebordet varmes op og der spreder sig en duft af let afbrændt støv.

Indeklimaet påvirkes i en negativ retning af rigtig mange forskellige faktorer som stegeos, aromastoffer fra mad og drikke, brændt støv fra elektronik og elpærer, afdampning af molekyler fra elektroniske apparater, husstøvmider, skimmelsvampe, bakterier, pollen, luftfriskere, m.fl. Det kan virke som en uoverkommelig opgave at komme i gang med at klargøre boligen og forbedre indeklimaet.

Sådan får du et godt indeklima
Men løsningen er enkel. Luft ud to til tre gange dagligt i 5 til 10 minutter. Støvsug madrassen, ryst puder og dyner udenfor. Støvsug under og i sengen og vask sengelinned ofte for at få luget ud i de mange husstøvmider, der har boltret sig den seneste sæson. Sæt lidt varme på i kølige rum, begræns alle fugtkilder og hold boligen ren.

Som supplement til et godt indeklima kan du investere i indeklimamærkede produkter næste gang, du køber møbler, tæpper, maling og inventar o. lign. til boligen, så minimerer du risikoen betydeligt for sundhedsmæssige negative konsekvenser af et dårligt indeklima.

FAKTA OM INDEKLIMA
Symptomer på dårligt indeklima
Symptomer på et dårligt indeklima er hoste, hovedpine, luftvejsinfektioner, kvalme, svimmelhed, åndedrætsbesvær. Tørhed, irritation i øjne, næse og mund. Allergi, udslæt, rødmen eller kløen i huden.

Diagnosticering af dårligt indeklima
Har du været utilpas igennem længere tid og forsvinder symptomerne ved ophold andre steder, så kan det være tegn på et dårligt indeklima.

Løsning
Har du helbredsmæssige symptomer på et dårligt indeklima, så opsøg din egen læge og optimer indeklimaet som en fast del af hverdagen.

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du husstøvmider