Har du styr på dit fedt

Vi hører det igen og igen: Der skal fed fisk på bordet, hørfrøolie i smoothien og mandler til morgen, middag og aften. Samtidig rådes vi til at droppe bøffen og skære ned på smørret.

Fedt er nemlig ikke bare fedt. Noget er sundt, og noget er usundt, lyder forklaringen. Men det betyder ikke, at vi kan svælge uhæmmet i det ene og helt droppe det andet.

− Der er ikke noget, der er dårligt fedt. Det handler om mængder. For meget af hvad som helst er dårligt, mener Lotte Lauritzen, der er lektor på Institut for Human Ernæring. Som det ser ud nu, er der dog en hel del af os, der får for meget. Af det hele, fortæller forskningschef hos Hjerteforeningen, Gorm Jensen.

− Vi lever i et samfund, hvor det er for nemt at få kalorier, og hvor kosten indeholder for meget fedt, sukker og salt, og selv om vi elsker det, så passer det ikke til kroppen, siger han og forklarer, at når det kommer til fedt, er det specielt det mættede, som man bl.a. finder i animalske produkter, der er problemet.

− Animalsk fedt er det dårligste. Og den form for animalsk fedt, som er hårdt ved stuetemperatur − f.eks. det, der sidder på oksekød − er det værste, mens fedtet på kyllingekød ikke er helt så slemt. Men hvorfor er det mættede fedt så skadeligt for kroppen?

− Når fedt nedbrydes, dannes der kolesterol, og det mættede fedt blokerer for leverens evne til at optage kolesterolet fra blodet. Resultatet er, at man ender med at have for meget kolesterol i blodet, hvilket kan føre til åreforkalkning, forklarer Gorm Jensen.

Det er en af årsagerne til, at man i dag rådes til at skære ned på det mættede fedt og i stedet spise det umættede fedt − bl.a. de såkaldte flerumættede fedtsyrer omega-3 og omega-6, som man oprindeligt kaldte for vitamin F.

− Hvis man ikke får nok af dem, kan man få en masse mangelsygdomme. Bl.a. er disse fedtstoffer essentielle for fertiliteten, væksten og udviklingen samt vandbalancen i kroppen og hele centralnervesystemet, siger Lotte Lauritzen. Men selv om de flerumættede fedtsyrer er afgørende for kroppen, betyder det altså ikke, at man kan spise dem i uhæmmede mængder.

− Det er fint at erstatte det usunde fedt med f.eks. planteolier, men man kan ikke sige, at man kan spise ubegrænsede mængder af det. Det er klart bedre, men det er ikke sundt i sig selv, for det indeholder jo også kalorier, der gør én tyk og fed, forklarer Gorm Jensen. Og Lotte Lauritzen er enig:

− Når det kommer til de sunde olier, spiser de fleste nok lidt for lidt i forhold til anbefalingerne, men det betyder ikke, at man ligefrem skal hælde dem i sig. Der sker nok ikke noget ved, at man putter et par skefulde olie i en smoothie, men man skal ikke tage det som en slags kosttilskud, for vi ved ikke nok om, hvilke konsekvenser det kan have på længere sigt.

MONOUMÆTTET FEDT GIVER FLAD MAVE

Blandt de umættede fedtsyrer finder man også de monoumættede af slagsen, som man får fra bl.a. olivenolie og mandler.

− De monoumættede fedtsyrer, som findes i bl.a. mandler, avokado og hasselnødder, kan være med til at genskabe insulinfølsomheden, der er sænket hos mange kvinder, der f.eks. lider af PCO, mener diætist Charlotte Hartvig, der bl.a. har skrevet bogen „Spis maven flad”.

− Derudover har det vist sig, at hvis man sætter folk på henholdsvis en kur med meget monoumættet fedt og en kur med kulhydrater, så får de, der spiser monoumættet fedt, mindre fedt på maven, mens de, der har fået mange kulhydrater, får mere fedt på maven, siger hun.

Hun er dog enig med både Gorm Jensen og Lotte Lauritzen i, at man ikke skal spise ubegrænsede mængder, specielt ikke, hvis man vil tabe sig.

− Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man skal spise, for alting indeholder jo kalorier. Vi har eksempler på folk, der kommer i vores klinik, som har indtaget olieshots, fordi de har fået at vide, at jo mere des bedre. Men selv om olier er gode, skal man selvfølgelig være opmærksom på mængder, hvis man vil tabe sig. Derfor råder Charlotte Hartvig til at veje kosten, hvis man er i tvivl om mængden. For det kan være svært at vurdere, hvornår nok er nok.

− Det viser sig ofte, at det, man troede vejede 20 gram, i virkeligheden vejer 60. Og selv om man godt må spise en god håndfuld mandler om dagen, hvilket svarer til, at en pose varer omkring fem dage, så gælder det altså ikke den store pose fra Føtex. Hvis man spiser den på fem dage, så taber man sig ikke. Men ellers vil jeg ikke sætte en grænse for, hvor meget eller hvor lidt fedt folk skal spise om dagen. Det handler om den enkelte, siger Charlotte Hartvig.

INGEN KENDER SANDHEDEN OM FEDTET

Tilsyneladende må vi affinde os med ikke at kende sandheden om fedtet endnu. De nyeste forskningsresultater viser, at det mættede fedt måske ikke er så slemt, så længe det ikke spises i store doser.

− Det mættede fedt blev bandlyst i en tid, hvor vi fik omkring 40 procent af vores energi fra fedt og altså indtog meget mættet fedt, men noget tyder på, at det ikke har så alarmerende konsekvenser i dag, hvor vi får lidt over 30 procent af energien fra fedt, siger Lotte Lauritzen og giver et godt råd til alle os, der har svært ved at finde rundt i fedtet.

− Hver gang der kommer nye anbefalinger, så er det jo de bedste råd på det tidspunkt. Men ellers er mit råd at spise varieret og ikke for meget, så er du helgarderet.

3 sandheder om fedt

FEDT ER LIVSNØDVENDIGT. Ud over at beskytte kroppen mod kulde beskytter det kroppens organer, ligesom fedt også beskytter cellerne. Derudover er fedt nødvendigt for, at kroppen kan optage A-, D-, E- og K-vitamin.

FEDT FINDES I TO FORMER. Mættet fedt og umættet fedt.

Mættet fedt findes i blandt andet kød, smør, ost og mælk. Et for stort indtag af mættet fedt kan forhøje kolesterolniveauet i blodet og øge risikoen for bl.a. blodpropper.

Umættet fedt findes bl.a. i fede fisk, planteolier og nødder og kommer i to former: De monoumættede og de flerumættede fedtsyrer. Ved at erstatte det mættede fedt med de umættede fedtsyrer falder niveauet af det skadelige kolesterol i blodet, og risikoen for blodpropper mindskes.

SÅDAN FÅR DU DET SUNDE FEDT: Der findes to typer af flerumættede fedtsyrer, som du skal have gennem kosten − omega-3 og omega-6. Omega-3 findes særligt i fede fisk som laks, makrel og sild samt hørfrøolie og rapsolie, mens omega-6 findes i bl.a. majsolie og solsikkeolie. Der er forskel på, om omega-3 kommer fra en fisk eller hørfrøolie. Faktisk er olien, der kommer fra fisken, bedre, da den har samme form, som den vores krop skal bruge, hvorimod vi først skal omdanne dem, vi får fra planteolien.

Monoumættet fedtsyre er omega-9, som kroppen selv kan danne, men derudover findes den i bl.a. olivenolie, rapsolie, mandler, avokado og sesamfrø. Kilde: foodoflife.dk, diætist Charlotte Hartvig og lektor, cand.scient. i biologi Lotte Lauritzen

SÅ MEGET FEDT SKAL DU SPISE

Det anbefales, at mellem 25 og 35 procent af energien fra din kost stammer fra fedt. Er du overvægtig, lyder anbefalingen dog på under 30 procent.

Højst 10 procent af det samlede energiindtag bør stamme fra mættet fedt, 10-15 procent bør stamme fra monoumættede fedtsyrer, og 5-10 procent bør stamme fra flerumættede fedtsyrer.

Én procent af dit daglige indtag af flerumættede fedtsyrer bør stamme fra omega-3, mens mængden af omega-6 bør være mellem tre og ni gange større. Kilde: foodoflife.dk , de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2004.