Jeg holder mig fra sol, røg og stress

Lone Frank kender sit genetiske ophav bedre end de fleste. Hun har nemlig fået kortlagt hele sit genom, hvilket vil sige, at hun ved, hvilke sygdomme hun har stor risiko for at få, hvis hun ikke passer på.

– Jeg kan godt lide at vide, hvad der er mit biologiske udgangspunkt, så jeg ligesom kan hæve mig over det og tage mig selv i nakken og handle på en måde, der for mig er bedst, siger hun.
Det betyder, at hun i dag har nogle klare retningslinjer, når det kommer til, hvad hun skal og ikke skal gøre for at holde sine gener i skak.

– Jeg ved, at jeg for eksempel er i høj risiko for at få hudkræft, og det betyder, at jeg holder mig fra solen. Ligesom jeg også er i høj risiko for at udvikle lungekræft, hvilket betyder, at jeg også holder mig fra røg, siger hun.

Derudover ved hun også, at hendes gener gør, at hun er følsommere end mange andre.
– Jeg har tidligere været deprimeret, ligesom min familie også har været ramt af depressioner. Og mine gener viser da også, at jeg har en øget sårbarhed og er meget følsomt indstillet. Det vil for eksempel sige, at min hjerne reagerer på negative stimuli i højere grad, end mere robuste hjerner gør, fortæller hun, der, efter hun blev bevidst om dette, også tager hensyn til sin sartere biologi.

– I dag sørger jeg for ikke at blive stresset, samtidig er jeg også opmærksom på at dyrke motion, fordi jeg ved, at det giver mig en kontrol over mig selv, og jeg kan mærke, at det er godt. Så så snart det begynder at køre løs inde i hovedet, tager jeg ned i fitnesscentret.
En anden metode, når det kommer til at falde ned, er for Lone Frank at snuppe et glas rødvin om aftenen. Eller to.

– Jeg fik det gode råd af en professor at tage en stiv drink om aftenen, så jeg drikker et-to glas rødvin næsten hver aften. Det går imod, hvad Sundhedsstyrelsen siger, men det virker for mig, siger hun og fortæller, at hun ikke er genetisk disponeret for alkoholisme. Og som hun siger: Det handler om at finde ud af, hvad der virker bedst for ens eget og helt unikke genetiske udgangspunkt.

Sådan kan du styre dine gener
Er du bange for at få brystkræft som din mormor eller at blive skør som din faster? Bliv klogere på epigenetikken, og find ud af, hvordan du spiller dine genetiske kort bedst.

Her har vi gået og troet, at gener var et sæt kort på hånden, som vi fødtes med, og at de i høj grad afgjorde vores skæbne.

Nogle bliver født med musikalske gener, andre så de kan sprinte fra alle i skolegården. Men faktisk er genernes fuldkomne magt blevet stækket de seneste ti år takket være epigenetikken – som frit oversat er videnskaben over generne. Epi betyder nemlig over.

Epigenitikken har vist os, at vores gener har en slags kontakter, der kan tændes, slukkes eller dæmpes. Kontakterne kan påvirkes af vores livsstil – fra hvordan vi er opdraget, til hvad vi spiser, og hvor meget stress vi udsættes for. Mad, der er rig på fedt og sukker, giver dig eksempelvis ikke blot flere kilo på sidebenene, men ændrer også den måde, generne lagrer fedt på, så de faktisk lagrer mere end normalt. Og sørger du for at holde hjernen aktiv og udfordret livet igennem, kan du godt være genetisk disponeret for Alzheimers, men ikke udvikle sygdommen, fordi du med din aktive livsstil har trykket på de genkontakter, der holder demens nede.

– Det er fascinerende og givtigt, at vi med epigenetisk forskning går mod at kunne gøre livet bedre. Undersøgelser viser for eksempel, at børn, der har været udsat for misbrug i barndommen, kan reagere med at slukke for et gen i bestemte områder af hjernen, så de resten af livet reagerer stærkere på stress end andre. De børn og senere voksne har vi hidtil forsøgt at afhjælpe med medicin eller terapi, men epigenetikken baner vej for at finde ud af, hvordan vi kan ændre kontakten på generne, så stresstærsklen vendes til at blive normal, fortæller ph.d. i neurobiologi, forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank.

Et nyt råderum
Indtil videre tyder forskning på, at vi kan påvirke cirka 25 procent af vores 30.000 gener i en god eller dårlig retning med kost, kemi, motion og tankegang.

Mere videnskabeligt forklaret handler det om, at der sidder millioner af molekylære markører på din DNA, som kan påvirkes, og som gør, at dine gener, din DNA, ikke er en statisk størrelse. Rent epigenetisk kan vi derfor også forudsige sygdomme, fordi vi via blodprøver kan se, om der er forandringer på genernes kontakter. Det indblik gør os ved nogle kræftformer allerede i stand til at gå ind medicinsk og slukke for tændte kræftkontakter for i stedet at tænde for kontakter eller rettere celler, der arbejder mod kræft. Epigenetikken vil derfor sandsynligvis med tiden gøre os klogere på, hvordan vi ændrer på vores geners kontakter i tide, så sygdomme slet ikke bryder ud.

Det giver os et helt nyt råderum. Både når det gælder behandlingen af sygdomme, men også ansvaret for vores eget liv.

– Der er dem, der synes, det er forfærdeligt sådan selv at skulle stå til ansvar for sit helbred både fysisk og psykisk. Den anden gruppe, som jeg selv tilhører, synes det er glimrende, at epigenetikken gør os klogere på, hvordan vi kan påvirke de grundlæggende faktorer, der former vores liv. Og ja, så er der faktisk den tredje gruppe – de gravide kvinder, der kan føle sig overvældede af at læse og høre om, hvor meget de påvirker deres ufødte barn med kost, kemikalier og stress. Det i sig selv er til at blive stresset over, siger Lone Frank.

Når hun nævner de gravide, er det ikke tilfældigt. Forskning viser nemlig, at særligt det, der sker under graviditeten, kan have vidtrækkende konsekvenser i flere led ned gennem generationerne. Et eksempel stammer fra de sidste år af 2. Verdenskrig: Her døde 22.000 hollændere af sult, og i perioden blev en del underernærede kvinder gravide. Ikke overraskende fødte kvinderne børn, der var mindre end gennemsnittet. Men studier af disse børn viser, at de faktisk forblev små og undervægtige resten af livet og var mere modtagelige over for forskellige sygdomme, selvom de fik rigeligt med mad. Mere overraskende viser studierne også, at deres børn – altså børnebørnene til de underernærede gravide – også blev mindre end gennemsnittet, selvom hverken deres forældre eller de selv altså var blevet udsat for hungersnød. Eksemplet viser, at vi med vores livsstil kan nedarve sygdomme, og at vi ikke kun er, hvad vi spiser, men også hvad vores forældre, og i det her tilfælde vores bedsteforældre, spiste. Andre eksempler har vist, at en gravids kost også har indflydelse på det ufødte barns tendens til for eksempel overvægt, forhøjet blodtryk og kolesteroltal. Og spiser mor for mange kulhydrater under graviditeten, kan det påvirke barnets sukkerspejl resten af livet i en grad, så barnet for eksempel kan få problemer med at regulere insulin og måske udvikle diabetes.

En god ide at spise sundt
Og vi bliver ikke kun, hvad vi selv og vores ophav spiser. Også de stoffer, vi omgiver os med, fungerer som kontakter, der kan tænde og slukke vores gener. Flere undersøgelser peger blandt andet på, at de nye plastiktyper, tilsætningsstoffer og vaskemidler, vores bedsteforældre blev udsat for under den kemiske revolution i 1940'erne, har programmeret deres hjerner i en grad, så det kan aflæses i deres efterkommere. Og at flere kræftformer skyldes, at vi epigenetisk har tændt for forkerte kontakter.

Derudover spiller psyken også en rolle for, hvordan generne udfolder sig i praksis. Forsøg med rotter viser for eksempel, at hvis rottemor er meget kærlig over for sine unger, vil ungerne resten af livet klare stressede situationer roligere end rotter, der ikke har fået samme kærlige ballast med fra starten.

Hvad kan du så helt konkret bruge al den viden til i dit daglige liv? Du kan jo ikke gardere dig mod barndomstraumer og stoffer, vi endnu ikke ved, er farlige.

Lone Frank mener da heller ikke, at der er meget, du kan stille op ud over at leve rimelig sundt.

– Vi kradser kun lige i overfladen af videnskaben. Der er stadig ingen, som kan forklare, hvorfor en sund 42-årig får kræft, mens en 90-årig storrygende alkoholiker holder stand. Vi ved bare, at rent statistisk viser det sig at være en god ide at spise sundt, motionere, undgå kemikalier, rygning og lignende. Det frustrerende er jo, at vi om to år kan finde ud af, at et stof, som vi alle omgiver os med i dag, er skadeligt, eller at noget, vi troede var dødsensfarligt, ikke er det. Vi kan med andre ord ikke helgardere os mod ting, som vi endnu ikke ved kan påvirke vores gener negativt, siger hun og råder os derfor til at slappe lidt af, når det gælder kampen for vores egen sundhed.

– Vi må erkende, at vi ikke har kontrol over alt her i livet og aldrig får det. Heller ikke selv om epigenetikken giver os en lillebitte smule kontrol over nogle af vores gener.

– Jeg synes, at vi i det hele taget skal være knap så hysteriske med at jagte sundhed og et langt liv for enhver pris. Den menneskelige organisme er en robust størrelse, der tåler meget. Hvis du bare lever nogenlunde sundt, kan der også skejes ud. Og så betyder tilfældet altså meget. Måske kommer du ud for noget, som for netop dine gener alligevel er mere betydningsfuldt for dit helbred end alle de asketiske forbehold, du har levet efter i adskillige år.

Rygning ødelægger anti-kræftcenter
Rygning er blot en af de livsstilsvaner, som meget konkret går ind og arbejder mod et sundt helbred. Cigaretrøg indeholder giftige partikler, der påvirker molekylerne i kroppen ved at sætte gang i en mutation af antikræftceller, så de ikke længere virker effektivt. Og ja, det gælder også cigaret-røg, som du udsættes for passivt.

For lidt søvn påvirker generne
Søvn er uhyre vigtigt for vores velbefindende og for, hvordan vi aktiverer de gener, der har at gøre med stress, betændelsestilstande og immunforsvaret. Sover vi ikke nok eller for uregelmæssigt gennem længere tid, vil vi molekylært påvirke generne i negativ retning. Vi vil så at sige tænde for de kontakter på generne, der svækker vores immun-forsvar, gør os mere modtagelige over for skader og stress og ændrer stofskiftet, så vi i højere grad risikerer at blive overvægtige og få diabetes.

Tænd dine motionsgener
Du kan ikke ændre den genetiske kode, som du har fået fra dine forældre, men du kan ændre den måde, koden aflæses på. Fødes du med et sæt kontakter, der har slukket for lysten til motion, kan du sagtens tænde dem ved netop at dyrke motion. Forsøg med rotter viser, at når en rotte løber en time i en trædemølle tre gange om ugen, gør motionen, at rottens nye stamceller bliver til blodproducerende knoglemarvsceller frem for fedtceller. Det betyder konkret, at motion har en tendens til at afgøre, hvordan nye celler udvikler sig og dermed en konkret effekt på, hvor høj risikoen er for at udvikle dårlige celler, der kan blive til sygdomme.

Kilder: Medicaljourney.com, Videnskab.dk, Dailymail.co.uk, Bric.ku.dk, Dr.dk, Sciencenordic.com og Medicalnewstoday.com.

LÆS OGSÅ: Er mørk chokolade sundt?

LÆS OGSÅ: Ny 5:2-kur i handlen: Tab dig op til 5 kilo på 2 uger

LÆS OGSÅ: 6 tips til, hvordan du kommer slank igennem julen