Lene Johansen har tre råd til, hvordan du stresser af.
SPONSORERET indhold

Lene Johansen: Sådan bliver du gladere

Lene Johansen prioriterer en tur i skoven selvom hun har travlt, og så synes, hun at vi kvinder bør øve os i, ikke at slå os selv i hovedet over ligegyldigheder

Af: Jo Brand
25. dec. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Take af break!
Vi har alle sammen – og jeg er selv slem til det – så travlt. Det er som om, at livet er noget, der skal overstås. Så tag en pause: Gå en tur i skoven, sid og glo ud over havet eller nyd en stille stund.

Bliv opmærksom på dine tanker
Jeg synes generelt, at alt for mange kvinder, er alt for hårde ved sig selv og vil nyde stor gavn af at blive opmærksomme på, hvad det egentlig er, de går og siger til sig selv (hvad enten det er, at de er for tykke, for dovne eller noget tredje), og derefter holde op med at slå sig selv i hovedet.

Ja, det kan godt være, at du kom for sent til en aftale, men måske gjorde du det, fordi du nød, at være der hvor du var, og det er altså i orden en gang i mellem.

Gør det, du kan lide
Vi bliver bombarderet med livet, som det burde være, ting som vi burde have, og ting som vi burde gøre, men de seneste år har om nogen lært os, at det jo ikke er det, der gør os lykkelige. Derfor tror jeg det vil være en god ide for de fleste at lære skelne mellem at være den, du er, og den du tror, du skal være – og så gå efter det første. Tænk over, hvad du selv kan lide, og hvor du føler dig godt tilpas. Hvad skal du med en swimmingpool, hvis du ikke kan lide at svømme? Måske bliver du gladere af at ligge med en bog på sofaen?

Læs mere i denne uges ALT for damerne (nr 52, 2013)

LÆS OGSÅ: TV-værten får afløb for sine problemer på denne måde